Fladbrød

Avocado kærlighed

Mange udtaler dem AD-vocadoer, udseendet er ikke specielt tiltalende, og desuden kan det være en hel videnskab, at finde den perfekte modne avocado, når man står nede i supermarkedet. Men inde bag den grønne og nubrede overfalde bag skallen, gemmer der sig rigtig mange gode sager i det grønne kød.

Avocadoen hører faktisk til ‘frugtfamilien’, da den har en kerne, som er omgivet af frugtkød og er flerårigt. Der findes forskellige sorter avocadoer kaldet Hass og Fuerte. En Hass avocado har et nubret, mørkt (næsten sort) skind. Kødet er lysegrønt og er meget lækkert med en smørblød konsistens, når ellers avocadoen er moden. Den anden sort Fuerte er mere grønlig og har et glat og tyndere skind. Den er knap så fed i smagen og har et mere grøngulligt frugtkød.

Avocadoen er en sundhedsbombe og indeholder 12 af de 13 vitaminer, som findes. Derudover indeholder frugten folinsyre og mineraler (magnesium, kobber, jern, calcium, kalium mm.)

IMG_2957Avocadoen har et højt fedtindhold på trods af, at vi kalder det en frugt. En almindelig avocado indeholder 15g fedt pr. 100g. Det er dog alt sammen de gode enkeltumættede fedtsyrer og består især af oliesyre. Denne oliesyre er kendt for at kunne nedsætte kolesteroltallet. Kalorieindholdet i en avocado ligger på ca. 183kcal pr. 100g, hvilket er relativt højt, og det bør man have i mente, hvis ellers man skal passe på med kalorieregnskabet.

Tilbage til problematikken omkring hvordan man tjekker, om avocadoen er moden nok. Man skal forsigtigt trykke med en rund hånd i den tykke ende. Hvis den giver lidt efter er den moden. Hvis ikke avocadoen er moden endnu, skal den opbevares ved stuetemperatur. Hvis den opbevares køligere, kan der dannes mørke pletter i kødet.
Hvis man ønsker avocadoen hurtigt moden, kan den modnes hurtigere ved at lægge den i en papirpose med et æble eller banan, der udskiller ethylen, som for andre frugter/grøntsager hurtigere.

Jeg ELSKER at bruge avocadoen i min madlavning, og bruger den til utrolig mange ting. Den er er rigtig lækker i en salat, da det gør den knap så kedelig med sin cremede konsistens, eller på et stykke ristet rugbrød i stedet for smør eller lignende. Men hvad mange ikke tænker over er, at den også gør sig godt i det søde køkken. Man kan både lave is eller chokolademousse med den, igen pga. dens cremede konsistens. Det må jeg snart begive mig ud i, da jeg som tidligere nævnt, er en stor tilhænger af alt, som indeholder chokolade! 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fladbrød