Hold dit blodsukker stabilt

Kylling- og grøntsagsfyldte forårsruller

I sidste uge lavede min studiepiger og jeg hjemmelavede forårsruller. Det var en kæmpe succes, så jeg måtte bare lave det igen!

Man kan fylde sine forårsruller, med lige præcis man har lyst til, og det er faktisk en god måde, at få brugt sine rester af grøntsager i køleskabet på. Det fyld jeg brugte, var hvidkål, gulerødder, hakket kylling kød, rød peber og løg.
Derudover skal  man bruge det såkaldte filodej, som findes på frost hos de fleste udenlandske forretninger/grønthandlere. Forårsrulledejen består hovedsageligt af hvedemel, vand, salt og kokosolie. Det er super tyndt og kan sagtens blive sprødt, selvom de bliver bagt i ovnen.
Det er super nemt at lave forårsrullerne, men det tager lidt tid, da jeg oftest laver en god stak, når jeg nu alligevel er i gang. Jeg har forsøgt mig ud i at fryse forårsrullerne ned, selvom filodejen skulle tøs op. Jeg håber på et godt resultat, når jeg engang skal have rester af forårsruller.

Ingredienser (15 forårsruller):
24 plader filodej (husk at tø dem op)
400 g. hakket kylling kød
½ kg. gulerødder
½ hvidkålshoved
1 hakket rødløg
1 rød peberfrugt
2 fed hvidløg
Salt og peber
Soya
Tilbehør: Soya og sød chilisauce

gae

  1. Tag det ønskede antal forårsrulleplader ud af pakken og tø dem op i køleskabet (læg de øvrige tilbage i fryseren)
  2. Skær gulerødderne i tynde strimler, snit hvidkålen og skær peberfrugten i små tern
  3. Steg kylling kødet med de hakkede løg og hvidløg
  4. Når kødet har taget farve tilsættes gulerødder, kål og peberfrugt – det steges til det er nogenlunde blødt
  5. Krydder blandingen med soya, salt og peber (pas på med for meget salt, da soyaen i sig selv er meget saltet)
  6. Tag en plade og læg den foran dig på bordet, læg fyld på og fold den som vist nedenfor
  7. Smør forårsrullerne med en smule olie
  8. Læg forårsrullerne på en bageblade og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min (vend dem efter de 10 min.)

samlet4
Jeg valgte at bage mine forårsruller i ovnen, for at undgå alt den olie, som skal bruges, hvis forårsrullerne steges på panden. De bliver stadig rigtig sprøde i ovnen, og desuden er det meget nemmere.

Til forårsrullerne serverede jeg en frisk salat bestående af revne gulerødder og hvidkål vendt i en dressing lavet af lidt olivenolie, en tsk. honning, saften af en halv citron, salt og peber.

IMG_2936IMG_2938

2 kommentarer

  • Julie Bay

    Hej Christina,

    River du gulerødderne ?
    og er det bare kyllingfilet du bruger ? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup1356035903593

      Hej Julie 🙂
      Jeg har valgt at rive gulerødderne, men du kan også skære dem i tynde snitter, så bliver de lidt mere crunchy.
      Jeg tror umiddelbart godt du kan bruge kyllingefilet, men her har jeg valgt hakket kyllingekød. Prøv også med hakket oksekød, det smager også rigtig godt!
      Held og lykke med dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hold dit blodsukker stabilt