Glem ikke dine sanser

Dadelgrød

IMG_3435
En af mine yndlings bloggere, Sofie – tjek hendes blog healthjunkie.looklab.dk, inspirerer mig rigtig meget. Hun lavede forleden en dadelgrød, som hun toppede med skyr. Hvis der er noget jeg elsker, så er det grød og skyr, så denne kombination blev jeg nødt til at prøve af.

Alt du skal bruge er:
1 dl grovvalsede havregryn
2 dl vand
1 tsk salt
2 dadler
½ æble i tern
Lidt kokos
Ca. 2 spsk. skyr

1. Start med at udstene dadlerne og skær dem i mindre stykker
2. Bland derefter havregryn, vand, salt og dadler i en gryde
3. Kog grøden op indtil den har fået den ønskede konsistens
4. Server grøden lun og top den med æbletern, lidt kokos og lidt skyr

Den lune grød får en dejlig sødme fra dadlerne og både æbler samt kokos tilføjer også sødme og sprødhed. Skyren bidrager med en dejlig syrlig smag, som fungerer rigtig godt sammen med alt det søde, og så smelter den ovenpå den lune grød. JEG ER FAN! Udover at smage rigtig dejligt, har grøden nu også opnået et højere proteinindhold, da den i sig selv ikke har et højt indhold. Skyr indeholder nemlig masser af protein og kun 0,2% fedt.

IMG_3437IMG_3439

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glem ikke dine sanser