Blåbærsmoothie

Pizza med kartoffel og seranoskinke

kartoffelpizza
Denne pizza er uden videre vejen til mig hjerte. Jeg blev første gang rigtig forelsket i den, da min veninde introducerede mig til restaurant FIAT, som er beliggende på Kongens Nytorv. Jeg synes det er et af de bedste pizzasteder her i København, da deres pizza lige er en tand ekstra specielle, end dem man kan få mange andre steder. Hvis der er noget jeg elsker, så er det at udfordre mine smagsløjer, og smage noget nyt og spændende, som jeg ikke havde forestillet mig skulle smage så godt, som det rent faktisk gør.
Tjek deres hjemmeside og menu kort ud lige her. Restauranten er helt klart et besøg hver, og deres mad kan også bestilles som takeaway.
Stedet minder mig om de varme sommerdage, hvor min familie var på besøg. Vi købte et par af pizzaerne hos FIAT, nød dem ved kanten af Nyhavns kanel i det bedste solskinsvejr og med en flaske rødvin til deling 😀

Nu har i fået historien om denne skønne pizza, som også er noget så simpel at lave, så her får i opskriften på den:

Pizzadej:
3dl lunkent vand
30 g gær
1 spsk olivenolie
1 tsk salt
200g grahamsmel (eller andet fuldkornsmel)
ca. 250g durummel (kan evt. også erstattes med hvedemel)

1. Gæren udrøres i vandet
2. Olivenolie og salt tilsættes
3. Grahamsmel tilsættes først og dernæst durummel
4. Ælt dejen grundigt på et meldrysset bord
5. Lad dejen hæve i 1½ time (jeg lod den koldhæve natten over, og tog den ud af køleskabet 1½ time før den skulle rulles til pizzaer)
6. Del dejen i to og rul den ud i passende pizzastørrelser (dejen skal være tilpas tynd, så bliver den ekstra sprød)
7. Lad pizzabunden få ca. 3-4min i ovnen ved 200grader (er også med til at give en sprødere bund)

Olieblanding til pizzatopping:
3 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
1 spsk timian
Lidt friskkværnet salt

1. Bland alle ingredienserne sammen
2. Pensel hver pizza med olieblandingen og drys evt. lidt ekstra timian over

pizzabund
Fyld:
Kartofler
1 rød peberfrugt
½ rødløg
Pinjekerner
Friskkværnet salt og peber
Frisk basilikum
1 pakke seranoskinke (spansk skinke – den italienske parmaskinke kan også bruges)
Rucola salat
Grøn pesto

1. Skyl kartoflerne grundigt og skær dem i forholdsvis tynde skiver
2. Skær peberfrugt og rødløg i tynde ringe
3. Fordel kartofler, peberfrugt og rødløg på pizzaen og strøg med pinjekerner efter ønske

pizzafyld
4. Kværn lidt salt og peber over pizzaen
5. Sæt pizzaen i en forvarmet ovn ved 200grader i ca. 20min.
6. Tag pizzaen ud af ovnen og fordel stykker af seranoskinke, pesto samt den friske basilikum

kartoffelpizzaerkartoffelseraono pizzaer
Server pizzaen med ruculasalat. You gotta love it!

pizzastykke

Pizzaen er ikke en sundhedsbombe, men den er langt sundere, end dem du kan købe hos din lokale pizzamand.
Jeg har erstattet noget af melet med fuldkornsmel, hvilket medvirker til, at du bliver hurtigere mæt, end når du spiser en traditionel pizza med en hvid pizzabund. En halv pizza er for mig nok til at blive mæt.
Derudover har jeg valgt ikke at tilsætte ost, da det oftest også er en af de store syndere på en pizza, og da den i forvejen har så meget smag, føler jeg sagtens at det kan undlades. Til gengæld er der en del olie på denne pizza i form af ‘pizzatoppingen’ og fra pestoen, men det er trods alt stadig at det sunde fedt, og hører sig til, for at pizzaen smager som den skal.

Lad mig høre hvad i synes, og om i kan forstå, at denne pizza er på min top 5 af yndlingsretter? 🙂

2 kommentarer

  • Vælger at være Anonym ;-)

    Uuhhh!! Den pizza skal helt klart afprøves i weekenden. Den ser godt nok vildt lækker ud. Tak for tippet!

    Kh fast læser 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup1356035903593

      Den er også virkelig virkelig lækker – min absolut yndlingspizza 😀 Fik du den afprøvet?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Blåbærsmoothie