Thai Bo - en effektiv træningsform!

Blomkålsris

blomkålsris.Egentlig er jeg ikke så forskrækket over stivelse, som mange andre er i dag, og jeg ville aldrig kunne undvære brød tilfordel for Palæo diæten. Idet jeg som regel træner rimelig ofte, er kulhydrater en vigtig energikilde for mig, og desuden tror jeg på, at alt med måde er lovligt. Jeg er for glad for mad til at forbyde mig selv noget, og når det sker, får jeg sjovt nok altid en større trang til det – hvad en det så måtte være 🙂
Jeg er godt klar over, at der findes flere og flere gluten allergikere mm. Derfor synes jeg, at det er fantastisk, at der findes gode alternativer, til det der er velkendt for dem, som de har svært ved at undvære.
For mit vedkommende var det fordi jeg havde lyst til at prøve noget nyt, og idet jeg havde et blomkålshoved liggende i min grøntsagsskuffe, begav jeg mig ud i et nyt projekt.

Du skal bruge:
1 blomkålshoved
1 spsk olie (jeg brugte sesamolie)
1 fed hvidløg
1 forårsløg
1 lille rødløg

1. Start med at rive blomkålshovedet groft på et rivejern. Man kan evt. også blende det i en foodprocessor, men jeg synes strukturen bliver bedre, når man river det på et rivejern
2. Hak dernæst forårsløg, rødløg og hvidløg i mindre stykker og sauter dem på en varm pande med olie. De må ikke blive for brune
3. Tilsæt dernæst den revne blomkål, sauter den i ca. 5min og smag til med salt og peber.

 blomkål

Blomkålsrisene indeholder naturligvis væsentligt mindre kalorier, end almindelig ris gør. Selvfølgelig kan man ikke sammenligne risene her med de originale, men jeg synes det er godt og sjovt alternativ, hvis man har lyst til at prøve noget nyt. Jeg synes de smagte overraskende godt! Blomkålssmagen smager ikke af så meget i sig selv, og derfor synes jeg, at det virkede rigtig godt at tilsætte en masse smag; hvidløg, rødløg, forårsløg, salt og peber. Chilli eller karry ville også gøre underværker og evt. flere grøntsager, men idet jeg spiste risen sammen med en ret der i forvejen var stærk og fyldt med grøntsager, valgte jeg at undlade dette.
Jeg valgte at spise blomkålsrisene med min favoritret kylling i rød karry og kokosmælk.

blomkålsris med red curry

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thai Bo - en effektiv træningsform!