Motivation

Asiatisk inspireret kyllingegryde

Low Fodmap dieten er der som tidligere nævnt rigtig mange ting, man skal holde sig fra i de første 4-6 uger. Det kan derfor være vanskeligt at overskue, hvilke retter man kan lave, da mange af de fødevarer der ikke er tilladt skjuler sig i mange produkter, uden at man umiddelbart ville tænke over det. Eksempelvis karrypasta, som jeg ofte bruger i mine asiatiske retter, indeholder både løg og hvidløg, som langt fra er godt for maven. Jeg har heldigvis købt den danske lowfodmap bog, der er blevet skrevet. Her kan man bagerst finde en masse gode opskrifter, som gør det lidt mere overskueligt her i starten.
Jeg lavede en dejlig asiatisk ret til min familie her forleden, hvor man blandt andet skulle lave sin egen karrypasta helt fra bunden. Selvfølgelig kræver det lidt flere ingredienser, men tilgengæld bliver smagen meget mere intens og lækker, da den er propfyldt med krydderier og krydderurter. Retten er ikke kun for folk på Low Fodmap dieten, men hvis man gerne vil være god mod sin mave, kan jeg klart anbefale den.

IMG_5648
Til opskriften skal du bruge følgende:
Ca. 450 g kyllingekød skåret i tern
1 tsk salt
1 knivspids peber
2 spsk olie
1 aubergine skåret i tern
1 tsk reven citronskal af økologisk citron
1 stk ingefær (ca. 10cm)
2 grofthakkede udkernede røde chillier
2 tsk støt gurkemeje
5 spsk hakket koriander
3 forårsløg (i low fodmap er kun den grønne del tilladt)
2 dåser kokosmælk
1 tsk stødt kanel
2 spsk citronsaft
1 rød peberfrugt skåret i tern

1. Krydr kødet med salt og peber og brun det på en tør sauterpande. Stil kødet til side på en tallerken når det er brunet
2. Tilsæt olie og aubergine, lad det stå på let varme
3. Bland citronsaft, ingefær, chilli, gurkemeje, koriander og det grønne fra forårsløg i en blender og blend det til en krydderpasta
4. Kom de blendede krydderier på sauterpanden og tilsæt dernæst kokosmælk, kød, kanel og citronsaft
5. Lad retten koge ind i ca. 30min. ved svag varme
6. Tilsæt tern af rød peberfrugt og lad retten koge ydeligere 10min.

Server retten med kogte quinoa, fuldkornsris eller vilde ris. Jeg spiste et lille stykke majskolbe til –  dog er det kun tilladt at spise 40g pr portion.

Portionen her er til 4 personer og er nem at fryse ned og tage op på aftener, hvor man ikke har tid til at lave mad. På Low Fodmap diet er det meget vigtigt at tænke fremad og forberede sine måltider, da det kan være svært at være spontan.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Motivation