Ægte norske blåbær

Boghvedegrød med kanel og banan

IMG_5624
Som jeg har beskrevet i et tidligere indlæg, er jeg fra i søndags begyndt på en Low Fodmad diæt, da jeg efter min udelukkelse af laktose produkter, ikke har kunne mærke nogen forskel. Der må derfor være andre fødevarer, som jeg reagerer på. Denne diæt skulle være god til at finde ud af, hvad man skal holde sig fra, fordi man i 6 uger skal afholde sig fra samtlige fødevarer, hvorefter man langsomt indtager dem i kosten igen, og mærker efter om maven reagerer eller ej.
Da mængden af havregryn kun må være på max. 25g pr portion, er det ikke helt nok til at mætte mig om morgenen, selvom jeg også ofte tilsætter en masse forskelligt frugt, nødder og rosiner. Frugtmængden og valget af frugt er også begrænset, og rosiner er ikke tilladt, så nu må jeg finde på noget andet end jeg plejer. Jeg købte mig derfor nogle boghvedegryn, og lavede en skøn skøn morgengrød forleden morgen.

Boghvedegryn
Boghvedegryn indeholder ikke glutendannede elementer, og tåles derfor af de fleste. Da grynene er glutenfri, er de derfor let fordøjelige. Maven bliver ikke sat på hårdt arbejde, når den skal omsætte maden, hvilket er en af grundende til, at gluten udelukkes fra denne diæt. Boghvedegrynene er gode, fordi de indeholder en del protein og aminosyren lysin, som er en af de 8 essentielle aminosyrer, kroppen ikke selv kan danne. Mange tror at aminosyrer kun findes i animalske fødevarer, men det er helt forkert. De findes i mange andre fødevarer, og her bør vegetarer og veganere især være opmærksomme på at få deres behov dækket. Det kunne bl.a. være i form af frø, nødder, bønner samt gryn.

Til 1 portion skal du bruge:
1/2 dl boghvedegryn (jeg brugte disse)
1/2 – 2 dl mælk eller soyamælk (findes her)
1/2 tsk salt
1/2 tsk kanel
1/2 eller en lille banan

Nogle af ingredienserne kan være svære at finde i supermarkederne, og er derfor linket til online i ovenstående links. 

1. Boghvedegryn, mælk, salt og kanel blandes i en gryde og sættes i kog
2. Hver opmærksom på at røre rundt i gryden jævnligt, så grøden ikke brænder på
3. Når grøden koger skrues ned på svag-middel varme, og den koger videre i 10min. indtil grynene er blevet blød (tilsæt evt. mere mælk)
4. Mos den halve banan og bland den med grøden så snart den er færdig
5. Top evt. grøden med stykker af banan, hakkede mandler og drys med kanel

IMG_5626

8 kommentarer

  • Anna

    Hej 🙂
    Jeg er også lige startet på low Fodmap, så det har været lidt rart at kunne følge med hos dig som er startet en uges tid før mig. Jeg kender ikke nogen der har været på low Fodmap, men jeg har været på det i en uge nu og jeg synes faktisk at jeg har haft lige så meget, hvis ikke mere, oppustet mave og ondt i den her i denne uge.
    Hvordan har du oplevet de første uger? Håber det er okay jeg spørger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Anna.
      Er glad for du spørger, vil rigtig gerne dele mine erfaringer med andre. Jeg poster netop også en masse opskrifter mm. fordi denne diet ikke er så udbredt endnu, og ville selv ønske jeg havde mere inspiration til den.
      De første par dage efter følte jeg det blev meget bedre, dernæst gik det ned af bakken igen og jeg følte, som du også skriver, at det hele blev meget værre, hvilket jeg tror skyldes mangel på fiber i min nye kost. Efter 2 uger følte jeg igen det gik op af bakke og nu føler jeg igen det hele går dårligt. Jeg tror der er flere processer man skal igennem, og jeg tror på, at det bliver godt i sidste ende. Jeg har tænkt mig at blive ved i de 6 uger, jeg nægter simpelthen at give op, for de dage jeg har haft det bedre, har det virkelig været skønt. Jeg kan også mærke, at den har det værre netop de her dage, fordi jeg har lidt for meget at se til. Alt er en balance også bl.a. med at spise lidt mindre og langsommere end man plejer udover at følge dieten. Skriv endelig hvis du har flere spm. Kan iøvrigt anbefale dig at tilknytte dig gruppen ‘Lev med IBS’ på facebook, den er super god, fordi folk er i samme båd, og man kan diskutere hvordan det går og stille spørgsmål 🙂
      Håber det hjalp dig lidt.
      Kh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna

      Tusind tak for svar! Havde virkelig brug for at høre fra en anden der lige har startet forløbet op 🙂 Ja jeg har også tænkt mig at gennemføre – mener også der står i bogen at man først kan vurdere om det har virket efter 6-8 uger.

      Jeg har også tænkt om det var mangel på fiber, men tror også for mit vedkommende at det handler om at jeg har haft svært ved at regulere min sult og holde stabilt blodsukker med ny kost, og derfor har spist uregelmæssigt.

      Vidste slet ikke der fandtes sådan et forum, tak for tippet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Skulle det være en anden gang. Jeg håber du får gode resultater af diæten meget snart!
      Så længe du er opmærksom på dit spisemønster og ligger mærke til, hvad der fungerer bedst for dig, så tror jeg helt klart nok der skal ske fremgang.
      Nej, jeg fandt den også for noget tid siden, den har hjulpet mig meget.
      Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine K

    Det ser super lækkert ud.
    Hvis man nu ikke er allergisk, kan man så anvende alm. mælk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Trine
      Det kan du sagtens, det er præcis det samme 🙂 Held og lykke med det. Prøv evt. også med den hjemmelavede hasselnøddemælk jeg vil ligge op senere i dag, det tror jeg heller ikke er helt tosset!
      Kh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine K

      Sjovt nok; jeg overvejer det faktisk! Har nemlig lige hamstret mandler og hasselnødder ved grænsen 8-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Uhh.. nødder er også altid noget jeg køber når jeg er over grænsen, det er jo SÅ meget billigere 🙂
      Lad mig endelig høre hvordan det går dig, jeg er meget spændt – måske det også er noget jeg burde begive mig ud i!
      Kh.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ægte norske blåbær