Mathilde mild kakaoskummetmælk

Pinjekernekogle

pinjekogleForleden dag var jeg på arbejde i Torvehallerne, og der var jeg så heldig at få foræret denne fine pinjekernekogle af grønthandleren. Det er sjovt hvordan så små ting, kan glæde én, men jeg synes den er så sjov, at jeg har lyst til at dele det med jer. Jeg har aldrig før hørt om en pinjekernekogle, har i?

Pinjetræet tilhører nåletræslægten. Arten hører hjemme omkring Middelhavet og stammer sandsynligvis fra den vestlige del. Træet er blevet plantet og dyrket gennem århundreder i hele regionen. Flere forskellige varianter af pinjetræet leverer spiselige pinjekerner.

Pinjekerner har en mild og aromatisk smag – både sød og skarp på samme tid. De kan sagtens spises som de er, men du kan også riste dem på en tør pande og bruge dem som topping i salater, til pesto, til kager, i desserter eller som snack.
Rent ernæringsmæssigt indeholder pinjekernerne vitaminerne B og E og mineralerne kalium, magnesium, fosfor, jern og zink. Som alle andre nødder, har pinjekerner et højt fedtindhold, men af den gode slags.

Pinjekoglen skal placeres lunt et sted, så den bliver varmet op for at kunne løsne frøene. Du kan nu følge den i løbet af den tid, hvor den åbner sig op. Koglen vil åbne sig med knirkende lyde efter ca. 4 uger. Efter lidt tid vil den være helt åben, og du kan nu rigtig se, hvordan alle kernerne ligge på rad og række inde i koglen. Der er en lille skal på hver kerne, som kan knækkes med en nøddeknækker. Koglen indeholder ca. 80 kerner i alt, og når man er færdig med at knække dem alle sammen, er jeg sikker på, at man vil forstå hvorfor pinjekerner er så dyre. Det lyder som et enormt stort arbejde! Men det må bestemt være arbejdet værd, for når du selv har været med under hele udviklingen, vil pinjekernerne smage ekstra godt.

Den pinjekogle jeg har fået, er en sjov og dekorativ kogle. Den er helt perfekt at bruge i juledekorationer, som en værtindegave, pakkeleg, eller bare til pynt derhjemme, som min kogle er blevet brugt til. Koglen varierer i størrelsen, og er op til 10 cm i diameter. Den kogle jeg fik, kan købes i torvehallerne, og jeg mener prisen stod til 25kr.

IMG_6433IMG_6427IMG_6429

2 kommentarer

  • anita toksvig

    Ja den er meget dekorativ, men det er en udfordring at få dem knækket
    jeg har prøvet med nøddeknækker, den kan ikke tage de små nødder, og jeg har prøvet med hammer, den maser pinjekerne fuldstændig, for nødden er vanvittigt hård. JEg køber pinjekernerne næste gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Du har helt ret Anita. Jeg brugte den også mere som pynt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mathilde mild kakaoskummetmælk