Græskar-chilli suppe med ingefær og citrongræs

Får du D-vitamin nok?

Jeg har netop investeret i et glas D-vitamin, da vinteren for alvor er ved at være over Danmark. Da vi hovedsageligt får dækket vores D-vitamin behov via solen og i mindre grad fra fødevarer, er det vigtigt, at vi især er op opmærksomme på at få vores behov dækket her i vinterhalvåret.

D-vitamin
Hvorfor har vi behov for D-vitamin?

Vi har behov for et tilstrækkeligt indtag af D-vitamin for at opretholde vores knogler. D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der øger optagelsen af calcium i tarmen, hvilket netop er nødvendigt for at opretholde den normale knoglemineralisering. Mangel på D-vitamin vil derfor medføre en øget knoglenedbrydning og knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler.

Solen som kilde til D-vitamin
Solen er den primære og vigtigste kilde til D-vitamin. I sommerhalvåret dannes vitaminet, når solens ultraviolette stråler rammer vores hud. Den mængde D-vitamin vi optager, afhænger af hvor stræk solens ultraviolette stråler er, samt tiden vi opholder os i solen. I månederne maj til september behøver vi danskere ikke bekymre os så meget omkring, om vi får vores D-vitamin behov dækket, da solen er så kraftig midt på dagen, at vi vil danne det i løbet af få minutter. Derimod vil vi fra oktober til april ikke danne nær så meget D-vitamin i huden, og kroppen må i stedet tære på D-vitaminlageret, som er blevet ‘opsparet’ i sommerhalvåret. D-vitaminniveauet i blodet vil variere i forhold til årstiderne, og derfor kan det være en utrolig god løsning, at smutte på apoteket efter et vitamintilskud på D-vitaminer.

Fødevarer som kilde til D-vitamin
D-vitamin findes også i kosten, men det er i så lille en grad, at det er svært for os, at få vores behov dækket alene ud fra de fødevarer vi spiser. Gode kilder til D-vitamin er fx. fede fisk (laks, sild, makrel) samt i begrænsede mængder i kød, mælk, æg og visse svampe.
Spis derfor løs af de D-vitaminrige fødevarer i vinterhalvåret.

 

2 kommentarer

  • Anders

    Hej Christina

    Tak for en inspirende blog, men lige her må jeg altså sige stop. Der er selvfølgelig lavet et hav af undersøgelser omkring D-Vitamin og dens optagelse i kroppen. Sikkert er det dog, at D-Vitamin optages i langt mindre grad i pilleform end den gør ved naturlig optagelse. Undersøgelser fra Holland peger også på, at en gennemsnitlig kaukasisk person med gennemsnitlig hudtype har brug for omkring 140 minutter, hvor huden er udsat for sol, i løbet af to uger i vintersæsonen for at producere nok D-vitamin. Det svarer til 10 minutter om dagen. Solarier har modtaget stor kritik, og med rette, men 10 minutters sol heri hver anden uge er nok til at dække ens D-vitamin behov. Piller har også en tendens til at være fyldt med alt andet end lige præcis det nødvendige, og selvom jeg er sikker på, at de piller du har anskaffet dig, er af god kvalitet, så kan man ikke være sikker på, at der er andet end d-vitamin og kalk i dem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Anders
      Jeg er helt enig i, at man skal foretrække de naturlige måder at få sine vitamin behov dækket på. Jeg er klar over at vitaminpiller på ingen måder kan erstatte de vitaminer du får igennem kosten. Jeg spiser selv enormt varieret, hvilket også gør, at jeg lever i den overbevisning om, at jeg ikke har brug for en multivitaminpille.
      Det lyder som nogle enormt spændende undersøgelser, du har fundet frem til, men det er jo påstand mod påstand. Der er lavet mange forskellige undersøgelser, og det jeg har læst mig frem til er, at en stor del af Danmarks befolkning har mangel på D-vitamin i halvåret. Jeg spiser selv meget fisk, som jo er en god kilde til D-vitamin, men der skal også meget til for at få behovet dækket, og det sker bestemt ikke hver dag. Derfor har jeg besluttet mig for, at sikre mig at få nok D-vitamin, ved supplere med dette tilskud. Jeg spiser kun D-vitamin tilskud i vinterhalvåret, og det er der en god grund til – idet det er vigtigt ikke at få for meget. Jeg tror på, at den balance fungerer fint for mig.
      Angående at den D-vitaminpille som jeg har købt mig, skulle være fyldt med alt mulig andet, så er jeg meget interesseret i, hvis du kan finde noget omkring, at netop dette mærke skulle indeholde alle mulige andre stoffer – for det kan jeg ikke selv finde noget om? 🙂
      Interessant diskussion, og jeg er altid glad for noget respons, hvad end det så er dårligt eller godt 🙂
      Vh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Græskar-chilli suppe med ingefær og citrongræs