Får du D-vitamin nok?

Chokolade cookies med morbær

IMG_6543Hvor findes der altså bare mange gode alternativer, som kan erstatte kager propfyldt med sukker og en masse fedstof! Jeg pudser absolut ikke min glorie, for jeg kommer ikke udenom min store kærlighed til søde sager, men da man ikke kan spise dem i uanede mængder, er det fantastisk at man med lidt kreativitet, kan komme frem til alternativer, der er lidt mere tilforladeligt. Derudover er disse også uden mel, hvilket jeg ved min mave takker mig for. I stedet indeholder de kostfibre fra havregrynene som også gør, at de mætter meget mere.

Jeg har på det sidste modtaget nogle skønne produkter fra Naturesource. Deriblandt var bl.a. en økologisk  72 % raw chokolade og en pose med økologiske raw morbær.

Hvad er morbær?
Soltørrede Morbær er naturlige små tørrede bær, med en skøn karamelagetig smag. De kan nydes både som en snack, bruges i desserter, kager, salater, som en del af din müsli eller bare som topping på din morgenmad.
Jeg er helt vilde med de små bær, da de tilfredsstiller min lækkersult på en helt naturlig måde. Tilmed bidrager de med en masse C- og K-vitamin, jern samt calcium.
Jeg har allerede brugt morbærerne som topping på min yoghurt og i min havregryn med mælk og banan i stedet for rosiner.

Jeg er meget nysgerrig på at høre, om nogle af jer læsere har nogle gode opskrifter på morbær. Hvis i ligger inde med en, er i mere end velkomne til at linke til den her i indlægget eller sende mig en mail.

IMG_6536

Før i tiden hadede jeg, når mine bananer blev overmodne – de var lige til at smide ud. Sådan er det bestemt ikke længere. Overmodne bananer er min bedste undskyldning for at gå i gang med at lave en dessert eller en form for bagværk. Jeg forsøgt mig ud i mange forskellige variationer som fx. sund chokolademousse, havregrød med banan, kokos og kakaonibs, glutenfri banan brownie, speltcupcakes med banan og blåbærmarmelade, banan iskaffe, choko-og peanutbutterkugler, påskeæg, chokolade-dadel kage, mango-banan is og mange flere!
Denne gang blev det til  chokolade cookies med morbær, som jeg tidligere hen har lavet i variationer med peanutbutter og nogle med kanel. Jeg er selv helt vilde med dem, og har også fået en del positiv feedback på dem, så her er de i en lidt anden version. Denne gang har jeg tilføjet de karamelagtgie morbær samt en smule ren vanilje.

Du skal bruge (ca. 6 stk.):
1 moden banan
1½ dl finvalsede havregryn
25 g hakket mørk chokolade 
1 knivspids ren vanilje fra Urtekram
30 g raw morbær

1. Mos bananen og bland den sammen med de øvrige ingredienser
2. Form massen til cookies i den ønskede størrelse og lig dem på en bageplade beklædt med bagepapir
3. Kom cookiesene i en forvarmet ovn ved 200 grader og bag dem i ca. 15-20 min. indtil de er let gyldne og forholdsvis sprøde
4. Lad dem køle af og server dem

IMG_6540IMG_6542

Da banan er den del af cookiemassen, bliver de knap så sprøde som almindelige cookies og tilmed er de bedst på selve dagen. Til gengæld tager de ingentid at bage, og de kan nydes friske. ENJOY! 🙂

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Får du D-vitamin nok?