Chokolade cookies med morbær

Hjemmelavet hasselnøddemælk

hasselnøddemælkEfter jeg blev konstateret laktoseintollerant, køber jeg nu kun laktosefrie produkter. Jeg har endnu ikke fundet min intolerancegrad, og vil hellere holde mig helt fra det end at eksperimentere med det. Jeg tror dog sagtens at jeg kan tåle lidt mælk i kaffen eller sovs lavet på fløde i mindre mængder, men da jeg er typen der elsker mælken på min havregrød og et stort glas mælk til min rugbrødsmad, kan det hurtigt blive en lidt dyrere affære, end jeg var vandt til, da laktosefri mælk koster det tre dobbelte af den minimælk, jeg plejede at købe.

Der findes selvfølgelig alternativer som soja- og rismælk, men som et nyt alternativ til den laktosefrie mælk, har jeg længe gået og tænkt på, at ville lave min egen mælk på nødder. Da jeg for noget tid siden fik tilsendt 2 poser lækre økologiske hasselnøddeposer fra Svansø, faldt valget derpå. Det er utrolig nemt og simpelt, men dermed ikke sagt at hasselnøddemælken er erstatning for den almindelige komælk/laktosefriemælk. Komælken indeholder nemlig en masse vigtige vitaminer og mineraler, som hasselnøddemælken ikke kan bidrage med, og især kalcium i komælken er vigtigt for os at få dækket. Ca. 60 % af danskernes kalcium behov bliver nemlig dækket af mælkeprodukter. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at skifte komælken ud med hasselnøddemælken, men det er et skønt alternativ.

IMG_6553

Hasselnøddemælken er som sagt utrolig nem at lave selv og betydeligt billigere, end hvis du køber den færdiglavede i butikkerne. Når du laver den selv, ved du præcis hvad der er i den, og du undgår tilsætningsstoffer som producenter ofte tilsætter.
Mælken kan fås i forskellige variationer, både i almindelig version, men også med smagsvariationer som fx. vanilje eller chokolade. Det siger selvfølgelig sig selv, at hvis mælken også indeholder dette, vil sundhedsværdien være knap så stor pga. det høje sukkerindhold, og man skal ikke drikke uanede mængder deraf.

Til hasselnøddemælken skal du bruge:
150 g økologiske hasselnødder fra Svansø
2 dl vand til udblødning
1,5 til hasselnøddemælken

Eksempler på smagsvariationer:
Dadler
Figner
Abrikoser
Kokosmel
Ren vanilje
Ahornsirup
Honning
Kanel

Smagsvariationerne kan sagtens undlades, det afhænger af hvilken smag du bedst kan lide, og hvor sød du ønsker din hasselnøddemælk.

1. Start med at sæt de 150 g hasselnødder i blød i 2 dl vand natten over. Herved fjernes nøddernes fytinsyre, hvilket gør det nemmere for dig at fordøje dem
2. Dagen efter hældes vandet fra nødderne. Skyld derefter nødderne grundigt
3. Kom hernæst nødderne i en blender sammen med 1,5 liter frisk vand, og blend det indtil nødderne er finthakkede
4. Tilsæt dernæst de smagsvarianter, du bedst selv kan lide. Jeg lavede to varianter hvoraf halvdelen af mælkemassen blev blandet op med 2 spsk. ahornsirup, 4 dadler, ½ tsk. ren vanilje og den anden halvdel blev med 2 spsk. ahornsirup, 1 tsk. ren vanilje, 2 tsk. kanel. Blend det hele sammen
5. Adskil dernæst nødderesterne fra mælken ved hjælp af et rent viskestykke. Viskestykket ligges over en skål, mælkemassen hældes hen over viskestykket hvorledes nødderesterne sies fra. (Lad endelig være med at smide resterne ud, men brug det i stedet i bagværk, müsli eller tør den i ovnen så det bliver til mel!!)

Hvis du ønsker mælken lysere i udseendet, kan du smutte hasselnødderne. Smagsmæssigt gør det dog ikke den store forskel efter min mening, og jeg valgte derfor den hurtige version. Opbevar hasselnøddemælken på køl i en lufttæt beholder. Mælken kan godt skille en smule, men rør da blot rundt i den.

Hasselnøddemælken er et herligt alternativ. Den smager helt fantastisk og kan bruges på mange forskellige måder. Jeg har allerede forsøgt mig ud i:
1. Bananpandekager med en smule af hasselnødemælken (tilsæt ikke for meget, da det derved bliver mere flydende og svære at vende)
2. Havregrød med hasselnøddemælken i stedet for vand eller mælk og en most banan vendt deri
3. En kop kaffe med hasselnøddemælk
4. Chai latte med hasselnøddemælk (se billede nedenfor) Her varmede jeg hasselnøddemælken op i mikrobølgeovnen og lod den købte chaite trække i mælken

Har i andre gode forslag til og erfaringer med, i hvilke sammenhænge hasselnøddemælken kan bruges?

IMG_6573

De fleste nødder kan bruges til at lave mælk med, og jeg vil snarest begive mig ud i mandelmælk, valnøddemælk og cashewmælk… Jeg kan ikke få nok, det smager herligt! 😀

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokolade cookies med morbær