Tourist in the best city in the world

Goodbye New York let’s meet soon again

På fredag er det allerede en uge siden, at vi rejste hjem fra New York. Tiden flyver af sted, og midt i alt eksamensræset, har jeg ikke haft tid til at lave en opdatering på det sidste forløb.

Det er virkelig skønt at komme tilbage til sin familie og veninder her i ‘lille’ hyggelige København – utroligt at man kan sige det, for da jeg flyttede hertil fra en lille flække i Jylland, var det en kæmpe stor by for mig. Nu støder man rent faktisk ind i nogle, man kender, og har sit eget værelse, hvor der ikke skal tages hensyn til nogle. Til gengæld er det også helt underligt ikke at være sammen med mennesker hele tiden. Selvom det ‘kun’ har været 2 1/2 måned, så vender man sig hurtigt til at have selskab hele tiden.

Den sidste tid i New York var skøn, og vi fik afsluttet vores praktikophold med en rigtig hyggeligt middag hos vores chef. Middagen foregik således, at Clara og jeg var dem der skulle lave den. Lynn udfordrede os i Persisk mad, da ingen af os nogensinde havde prøvet det før. Det tog 3 timer, men endte op i et skønt måltid. Derudover var vi så heldige at få hendes nyeste bog som tak for praktikopholdet. Den handler om, hvordan man kan få sin familie til at spise rigtigt. Se mere her.

Alt i alt har det været et virkelig godt ophold. Vi har fået rigtig meget ud af det og fået et indblik i en helt anden madkultur. Et ophold jeg bestemt ikke fortryder, og jeg kunne gøre det igen lige nu! 🙂

IMG_0006

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tourist in the best city in the world