Alle kan lave mad, hvis de vil

Påske værtindegave

Er det kun mig der synes, at det er ekstra rart at komme med en værtindegave, som er hjemmelavet? Det minder mig lidt om, den gang jeg var yngre, og jeg i børnehaven, skolen eller fritidshjemmet lavede mine helt egne julegaver til forældre og bedsteforældre. Der var en helt speciel følelse i maven, når sådan en gave skulle åbnes juleaften – jeg var ekstra spændt, og lige meget hvor grimme de hjemmelavede gaver kunne være, kom der altid et kæmpe smil frem på deres læber – her er det tanken der tæller. Jeg håber godt nok, at jeg er blevet bedre med årene, om ikke andet så synes jeg i hvert fald selv, at disse hjemmelavede påskeæg og cookies er lige sagen!

IMG_7807Chocolate chip cookies med havregryn

IMG_7811Ernæringsforbedrede påskeæg med dadler og mørk chokolade

Opskrifterne lyder som følgende:

Ernæringsforbedrede påskeæg

Du skal bruge:
1 pose dadler uden sten (ca. 200g)
1 moden banan
3 tsk god kakaopulver (fx. fra Urtekram)
1 tsk pulverkaffe opløst i en smule kogende vand
100g mørk chokolade
Hakkede nødder til pynt

1. Hvis dadlerne indeholder sten fjernes de fra dadlerne.
2. Alle ingredienserne blendes rigtig godt indtil massen er blevet ensartet (det kan være en god idé at blende dadlerne først.
3. Massen stilles på køl i minimum en time, hvilket gør massen nemmere at arbejde med
4. Dernæst trilles de til påskeæg (de kan være rigtig svære at trille, da massen er meget ‘smattet’, men det hjælper meget at vaske hænderne ind i mellem).
5. Chokoladen smeltes over et vandbad.
6. Æggene beklædes med mørk chokolade (de kan være svære at arbejde med – brug forsigtigt en spiseske).
7. Drys påskeæggene med hakkede nødder, frysetørrede bær eller lignende.
8. Lad dem køle helt af.

Syndige chocolate chip cookies med havregryn (ca. 28stk.)

Du skal bruge:
220 g stuetempereret smør
140 g brun farin
160 g sukker
1/2 tsk vanilje (fx. fra Urtekram)
2 æg
90 g havregryn
1 1/2 tsk. bagepulver
3/4 tsk. salt
250 g mørk chokolade

1. Start med at pisk smør, brun farin, sukker og nailje sammen til en ensartet masse.
2. Pisk dernæst æggene i et ad gangen.
3. Bland havregryn, bagepulver, mel og salt sammen i en anden skål, og pisk det sammen med massen lidt efter lidt indtil den er ensartet.
4. Hak den mørke chokolade groft og rør den i dejen med en dejskraber, til det er godt fordelt.
5. Fodel dejen som små cookies på en bageplade – lig dem ikke for tæt. Hver opmærksom på ikke at lave cookiesene for store, da de vil flyde ud under bagningen.
6. Bag dem i en ovn ved 175 grader i ca. 15 min. Hold øje med dem og lad dig ikke snyde af, at cookiesene stadig er bløde inde på midten, når du tager dem ud af ovnen. De vil sætte sig imens de køler af.

Fordel henholdvis påskeæg og cookies i hver sit cellofanpapir og kom bånd omkring i påskens farver. Giv dem til en du holder af 🙂

IMG_7801

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alle kan lave mad, hvis de vil