Få rabat til Københavns kvindeløb

Glutenfrit boghvedebrød

IMG_8054

Nu hvor jeg forsøger at gå all in på at leve glutenfrit, ved jeg allerede fra starten, at jeg kommer til at savne brød. Min kærlighed til brød er meget stor! Det smager fantastisk, og det er dejlig nemt – især i madpakken! Når man lever glutenfrit, må man finde på alternativer eller helt holde sig væk fra brød. Det kan være svært i starten, fordi man skal tænke i helt andre baner, end man er vandt til. Mit største problem ligger til frokost, hvor jeg er vandt til at have 1 stykke rugbrød eller 2 med mig i skole. Lige pludselig skal der bikses en salat sammen, og det kan pludselig tage lidt længere tid og det kræver en del flere ingredienser i køleskabet. Det handler altså om at planlægge sin tid bedre.
Jeg fandt dog en opskrift på et nemt glutenfrit brød på Mayadroem’s blog. Jeg var så heldig allerede at have alle ingredienserne liggende herhjemme, og 40 min efter var et nybagt brød klar til at komme ud af ovnen. Brødet er som sagt utrolig nemt at mixe sammen, komme i en bageform og så i ovnen i 30min.

Du skal bruge:
80 g boghvedemel
40 g majsmel
60 g fuldkornsrismel
1 tsk (glutenfri) bagepulver
1 1/2 dl solsikkefrø
1 tsk salt
1 tsk honning
2 store æg
1,5 spsk skyr
2,5 dl mælk, soyamælk eller vand
2 spsk smagsneutral olie

1. Kom alle de våde ingredienser i en skål og pisk
2. Kom alle de tørre ingredienser i en anden skål og tilsæt melblandingen til den våde blanding lidt efter lidt
3. Rør blandningen grundigt sammen. Hver opmærksom på at konsistensen er meget tyndere, end man er vandt til fra andre brød
4. Kom massen i en bageform med bagepapir og bag nu brødet i ovnen ved 200 grader i 30 min. til det er gyldenbrunt på toppen
5. Tag det ud af ovnen og lad det afkøle

Konsistensen på boghvedebrødet er enormt svampet, og er et virkelig godt alternativ til andre brødtyper.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få rabat til Københavns kvindeløb