It's my good damn luckyday

Fuldkorn er guldkorn

Da jeg netop er blevet frivillig i fuldkornspartnerskabet, poster jeg dette indlæg om fuldkorn, med håb om at kunne brede budskabet om, at vi bør spise mere fuldkorn.
Men hvorfor er det vi bør spise mere af det? Hvorfor er det så godt for os?

Fuldkorn er hele kernen og kan både være hele og forarbejdede kerner (knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel). Det der er alfa omega er, at kernen er taget med – både skaldelene og kimen, da det er her de fleste vitaminer, mineraler og kostfibre sidder, og netop er grunden til, at fuldkorn er så sundt så sund.
fuldkornDen officielle anbefaling for fuldkorn er mindst 75gram om dagen (baseret på at man spiser 10 MJ om dagen). For børn, ældre og småtspisende, som indtager væsentligt mindre i løbet af dagen, ligger anbefalingerne dog på 40-60gram fuldkorn om dagen.

fuldkornslogoet

Fuldkornslogoet
Langt de fleste danskere får ikke fuldkorn nok, og derfor gik erhvervslivet, myndighederne og sundhedsorganisationer sammen om en indsats i 2006, hvor målet var, at få danskerne til at indtage mere fuldkorn. Fuldkornslogoet blev derfor lanceret og introduceret til offentligheden i januar 2009. Nu kan logoet ses på produkter i detailhandlen og på foodservicemarkedet, hvor der konstant kommer nye produkter til.
Fuldkornslogoet er til, for at gøre det nemmere for os som forbrugere, at vælge et produkt med meget fuldkorn. Derudover fås også et produkt med et lavt indhold af sukker, fedt og salt samt et højt indhold af fibre.

Grunden til at fuldkorn er så vigtigt for os, er fordi det forebygger livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft. Der findes et hav af produkter, hvor du udover  kerner og mel, også kan vælge imellem en lang række gryn og morgenmadsprodukter, brød og knækbrød, pasta, ris, couscous og bulgur m.m. Det gælder om at finde sine favoritter, og gøre det til en vane og en livsstil altid at vælge de grove af slagsen. Fuldkornsprodukter er ikke kun med til at forebygge livsstilssygdomme, men holder dig mæt i længere tid, hvorved blodsukkeret også holdes stabilt, samt bidrager med en masse gode næringsstoffer. Så vælg fuldkorn først!!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

It's my good damn luckyday