Glem ikke dine sanser

For at leve en sund livsstil er det vigtigt at tænke realistisk fra starten. Det er de færreste af os, der har lyst til spise rå gulerødder, kogt broccoli og tørstegte kyllinger hver eneste aften. Hvis en sund livsstil skal vare ved hele livet igennem, er det vigtigt, at vi får stimuleret vores sanseindtryk; smagssansen, lugtesansen, følesansen og den trigeminale sans (irritationer på tungen, fx stærk mad). Alle disse faktorer har betydning for den samlede kulinariske madoplevelse.

Smagssansen
Smagssansen deles op i de 4 grundsmage + umami:
– Surt
– Sødt
– Salt
– Bitter
– Umami

Alle dele af tungen kan opfange alle smage, men den måde fordelingen af smagsceller ligger på, er ikke ens på hele tungen. De fordeles nogenlunde således, at det søde smages fortrinsvis forrest på tungen, bittert bagerst og surt og salt langs siderne (salt primært forrest). Umami kaldes også det tredje krydderi, og kan være vanskelig at give en rigtig definition på, men mange vil betegne den som ‘kødsmag’. Den kan smages allerbedst på bagerste del af tungen og får maden til at smage af mere. Hvis en ret skal leve op til dens optimale, bør den indeholde alle smagssanser.

Lugtesans
Vores lugtesans er meget vigtig for madens smag. Et godt eksempel ville være at forestille sig, at man var forkølet. Smagssanserne forringes betydeligt, hvilket bl.a. skyldes den hæmmede lugtesans.
Vi har mere end 1000 duftreceptorer i næsten, hvilket gør lugtesansen langt mere nuanceret end smagssansen. Vi bruger vores lugtesans, inden vi spiser maden, men også under måltidet når vi tygger. Der bliver frigivet aromastoffer, som via vores svælg når frem til receptorer i næsten. Inde i selve hjernen vil lugtesignalerne integreres med andre sansninger og give den samlede smagsoplevelse.
Faktisk kan lugtesansen også blive overstimuleret, hvilken medfører, at vores appetit hæmmes. Prøv fx at tænk på hvordan din appetit er, hvis du har stået og lavet mad til gæster i flere timer. Du har ikke den samme lyst og appetit til maden, som de andre gæster har.

Følesansen
Denne sans har en tæt relation til mundfornemmelsen, og har ofte at gøre med fødevarernes konsistens og struktur. Når man vil lave det optimale måltid, bør man tænke på at få kontraster mellem det sprøde og bløde, for at vi bliver tilfredsstillet hundrede procent.
Et eksempel kunne være en flødebolle, som har det bløde indre og en sprød skal af chokolade. I en sund ret ville et eksempel være at tilsætte nødder til sin salat, sådan så det giver et modspil til de andre grøntsager. Tænk derfor over, at der skal være lidt af det hele i en samlet ret.

Synssansen
Synssansen påvirker vores valg af mad betydeligt. Tænk blot på hvor fristet du kan blive, når du ser en masse slik eller en lækker kage i bagerens vindue. Synssansen er ikke en del af sansningen i munden, men forbinder sig, med det vi smager. Synet vil påvirke vores lyst til at spise, og vi vil blive langt mere fristede, hvis vi ser noget rigtig lækkert. Tænk derfor over hvordan du anretter den mad, som du laver. Det giver en meget bedre helhedsoplevelse, hvis maden er anrettet pænt. Sæt fx blomster og lys på bordene når du får gæster, og server maden nydeligt.

Trigeminale sans
Den sidste sans har en afgørende betydning, idet denne sans stimuleres af ‘irritationer’ på tungen, i svælget og i næsten. Fx kunne det være en fornemmelse af chili, sennep, brus i en sodavand. Hvis maden smager af noget, tilfredsstilles vi fx hurtigere, og hvis vi er rigtig tørstige, har vi ofte brug for en øl, sodavand eller lignende med brus. Tænk derfor over, at få krydret din mad tilstrækkeligt. Der findes ikke noget være, end at spise noget mad, der ikke smager af noget.

Nu tænker i måske, at madlavningen bliver nok så kompliceret at lave, hvis alle vores sanser skal opfyldes, men det behøver det langt fra at blive.
Tænk i smagsretninger, hvor de 4 grundsmage og umami vil være nøglen til velsmagende mad og være med til at tilfredsstille et måltid.

1. eksempel
En rugbrødsmad – (bittert) med leverpostej (umami og salt) med rødbede (sur/sød)

2. eksempel

En hotdog – pølse (umami, salt), brød (sødt), remoulade (sur, sød), sennep (bittert) – og her er der endda også kontraster mellem det bløde brød og den sprøde pølse og løg (Hvorfor undrer det nogen, at vi danskere elsker hotdog så meget? 🙂 )

3. eksempel
Forret: En sprød/bitter salat med sur/sød dressing, det kunne fx være salaten jeg lavede til mine forårsruller. Se indlæget lige her.
Hovedret: Kød/fisk og grøntsager, det kunne fx være retten her.
Dessert: Måltidet afsluttes med et stykke mørkt kvalitetschokolade, eller en enkel raw chokokugle, som tilfredsstiller den sidste lækkersult.