Ægte norsk knækbrød

Kærlighed til grød

Jeg elsker at variere min morgenmad hver dag, og selvom mange synes morgenmåltidet hurtigt skal overstås måske pga. travlhed eller manglende appetit, synes jeg ikke der findes noget bedre, end en god start på dagen. Som i måske har bidt mærke i, har jeg været tilhænger af havregrød på det sidste. Det er en sund og solid start på dagen, og er tilmed meget SU venlig for os som studerer. Men men men, som tidligere nævnt, behøves det jo ikke altid at være en almindelig simpel havregrød, men der findes mange forskellige måder at variere det på.

Denne her gang havde jeg været forbi en af min yndlings butikker (caféer) herovre, nemlig GRØD. Jeg ved ikke, om i har hørt om dette hyggelige sted før. Mon ikke jer der bor her i København, har haft fornøjelsen af at være forbi enten for at få morgen-, middags-, aftensmad eller måske en af deres lækre dessertgrød? Ellers er det helt sikkert besøget værd. Butikken ligger på Jægersborggade, og man kan enten tage maden med som take-away, eller spise den der. De varierer hele tiden deres menuer (som bliver opdateret på deres facebook side), men hele konceptet bagom grød er, som navnet antyder, at de laver alle mulige forskellige former for grød. Deres vision er at udfordre og udvide danskernes grødbegreb. Jeg ved ikke med jer, men jeg er fan! 😀
Nå ja, men grunden til at jeg var forbi Grød, var for at købe lidt nyt tilbehør, som bestod af frysetørrede hindbær og karamel, lavet på kondenseret mælk. Havregrøden med karamel var en jeg smagte, da jeg var forbi en formiddag med et par veninder. Den var helt genial, så nu var det på tide, at prøve at lave den herhjemme.

karamel kondenseret mælk.Karamellen er lavet af kondenseret mælk, som er mælk, der er indkogt med sukker, så konsistensen bliver som blød karamel. Det er langt fra en sundhedsbombe, men lidt godt skal der også være, nu hvor grøden i sig selv er så sund. Du kan også bruge det i kager, i pandekager i stedet for fx nutella, som tilbehør til is eller måske for at give nogle hjemmelavede müslibarer et sødere twist. Jeg glæder mig allerede til at eksperimentere mere med det.

Alt du skal bruge er:
1 dl grovvalsede havregryn
½ dl hørfrø
2 dl vand
Lidt salt
½ æble
1 spsk. karamel
En lille håndfuld hakkede mandler

1. De tørre ingredienser hældes i en gryde sammen med vandet
2. Grøden koger under omrøring, indtil den har den ønskede konsistens
3. Smags den til med salt
4. Skær et ½ æble i tern
5. Server grøden og top den med 1 spsk karamel, æblestykkerne og de hakkede mandler og selvfølgelig en kæmpe kop kaffe

grød m. æble
Et godt råd er, hvis du som mig også har rigeligt at se til om morgenen, at hælde de tørre ingredienser og vandet i en gryde aftenen før. Havregrynene tager ikke skade af at trække sammen med vandet, og det er lige til at gå til morgenen efter.

Hvis i har interesse, kan i købe forskellige gryn produkter og toppings købes i Grøds webshop lige her. Jeg må helt klart snart derhen igen, og evt. udskifte havregrynene med nogle nye grynsorter, og derudover kommer Grøds forholdsvis nye Grød kogebog på min næste ønskeliste!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ægte norsk knækbrød