Squash fettucine med italienske kødboller

Banan- og havregrynscookies

Nogle dage er man bare ekstra lækker sulten, og den trang må man nogen gange give efter. Jeg synes, det er rigtig sjovt at eksperimentere og finde på alternativer til søde sager, der hverken indeholder meget sukker eller fedts stof, men faktisk er piv sunde i sig selv.
I dag fandt jeg på at lave cookies, eftersom min veninde fik bagt de lækreste her sidste dag, og dem fik jeg lyst til. De var sindssygt gode, men nok ikke helt så sunde. Disse her er et godt alternativ, da de hverken har set skyggen af sukker eller fedtstof. I stedet kommer sødmen fra banan, mandler, kanel samt mørk chokolade. Mange vil umiddelbart mene, at chokolade hører til i den usunde kategori, men faktisk er chokolade fyldt med antioxidanter. Jo højere procent chokoladen har, desto bedre tilfredsstillelse opnår man, og behovet for at spise store mængder, er ikke så stort, som havde det fx været mælkechokolade. Derudover er de også fyldt med fibre fra havregrynene, hvilket også gør, at de mætter rigtig godt.

Opskriften lyder på (5 stk):
1 moden banan
1 dl havregryn
1 tsk. god kanel (findes her)
15 g hakkede mandler
25 g god hakket mørk chokolade (jeg brugte denne på 70%)

Bananen moses godt og havregrynene tilsættes sammen med kanel, de hakkede mandler og chokolade. Massen æltes sammen i hånden og formes til 5 små cookies, som ligges på en bageplade med bagepapir. De bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 12-15min og afkøles.

IMG_3070
Der kom ca. 5 små cookies ud af det, og jeg siger jer de er gode, og i hvert fald nok til at tilfredsstille min søde trang! Cookiesene indeholder omkring 85kcal pr stk og ca. 266kcal pr 100g, og er et super godt alternativ til en sundere snack.
Man kunne sagtens gange opskriften op og få en hel plade ud af det i stedet. Mit trick er, som jeg også tidligere har været inde på, ikke at have alt for mange fristende sager liggende herhjemme. Jeg ved ikke med jer, men jeg har tit svært ved at holde mig i skindet, hvis jeg ved, at der ligger noget godt i skabet, og venter på at blive spist. Det kender vi vist alle sammen godt, har jeg ikke ret i det? 😉 Desuden er de mest sprøde og lækre, på dagen hvor de er bagt, selvom de stadig smager godt et par dage efter.

Voilá, cookies der kan spises med god samvittighed!

cookies samletIMG_3081

9 kommentarer

  • Nøj de ser gode ud! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup1356035903593

      Det er de virkelig også! 😀 Holdbarheden er dog ikke så lang, da den jo indeholder frisk frugt, men de tager ingen tid at lave 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sophia

      tror du de ville kunne holde sig i 3-4 dage? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup1356035903593

      Altså jeg spiste mine de sidste på 3. dagen, og de smagte stadig fint, men var dog knap så sprøde som på den 1. dag. Derfor må mit svar være 3-4 dage max 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hans

    Tak for en god nem og hurtig opskrift til super lækre banan cookies, når man har overskud af bananer.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hans

    Tak for en super nem og hurtig opskrift, der smager virkelig lækkert.
    Og er god når man står med 15 bananer i hånden.

    PS håber ikke jeg skriver to gange….

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Hans
      Lige præcis, den er så nem og smager godt. Ja i stedet for at smide de overmodne bananer ud, kan man lige så godt udnytte det 🙂
      Vh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • gitte berg

    kan de fryses ned

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Gitte.
      Det vil jeg ikke tro de kan, men jeg tør ikke sige det, da jeg ikke har prøvet det.
      Kh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Squash fettucine med italienske kødboller