Pizza med kartoffel og seranoskinke

80-20 reglen

Hvis du forsøger at smide nogle kilo inden bikini sæsonen begynder, er det ikke kun nok at gå amok nede i fitness centeret, men du bør også overveje, hvad det egentlig er, du putter i munden. Vi kan ikke komme uden om, at de to ting hænger sammen.

Du kan tilbringe mange timer i fitness centeret, men hvis du fylder din krop med usunde fødevarer, vil du ikke opnå nogen betydelig forskel. Begge faktorer spiller altså ind, hvis du vil opnå et vægttab eller ønske at opbygge muskelmasse.

Den såkaldte 80-20 regel er en rigtig god regel, da man siger, at hele 80% af et vægttab afhænger af, hvilke fødevarer du indtager. De resterende 20% skal være træning. For ikke at tage på i vægt, skal kroppen være i balance, i forhold til hvad du indtager, og hvad du forbrænder. Hvis du ønsker at tabe dig i vægt, er det logisk nok, at kroppen skal være i energiunderskud, før du ser en forskel på badevægten.

80-20 reglen

80-20 reglen er meget simpel og nem at forholde sig til. Den er ikke særlig detaljeret omkring, hvilke fødevarer vi helt præcist bør indtage, men den får os til at ligge et større fokus, på den kost vi indtager i forbindelse med træning. I min verden nytter det i hvert fald ikke noget at bruge flere timer i ugen på træning, hvis jeg efterfølgende går hjem og spiser mig mæt i junk food og skylder det ned med sodavand. På den anden side kan min søde tand ikke undvære tanken om slik og kager, og jeg vil heller ikke være foruden de kolde øl eller et glas vin eller to for meget i weekenderne. Det handler om at have det godt! For mig er det der tæller, tanken om, at jeg har været god ved mig selv ved at være oppe og træne, og dernæst kan tillade mig, netop det jeg har lyst til ind i mellem. Så længe jeg ved, at min krop er i energibalance, så kan det ikke gå helt galt i sidste ende.

2 kommentarer

  • Camilla

    Har læst det er 70% mad, 20% træning og 10% gener – en tanke jeg godt kan lide, da både min mor og far er ret…øhm…runde og hvis der så kun er 10% chance for jeg ender på samme måde er det ret rart x) .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup1356035903593

      Hey Camilla.
      Ja du har fuldstændig ret, generne spiller helt klart også en stor rolle i denne sammenhæng! Jeg synes bare det er vigtigt, at man ikke bruger det som ‘undskyldning’, for ikke at have en sund livsstil. ‘Dårlige’ vaner kan også spille ind, og dem gælder det om at bryde om med 🙂 Håber min pointe var til at forstå, og håber du har det godt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pizza med kartoffel og seranoskinke