ShapeUp app

Basilikumomelet med parmaskinke, brie og pesto

sund omelet
Jeg lavede denne simple omelet til frokost forleden, hvilket ca. blev min overspringshandling nr 200 her under eksamenslæsningen 😀

En omelet kan variere på rigtig mange måder, og man kan fylde den, med hvad man nu lige har i sit køleskab. Min version kom til at se ud som følgende:

Du skal bruge (1 person) :
2 æg
1 håndfuld frisk basilikum
Salt og peber
4 cherrytomater
1/4 rød peberfrugt
1 skive parmaskinke
Brie (kan også erstattes med mozzarella, feta eller revet ost)
Lidt grøn pesto

 

1. Pisk æggene godt
2. Hak de friske basilikumblade og tilsæt dem til æggeblandingen sammen med salt og peber
3. Skær cherrytomaterne i kvarte og skær den røde peberfrugt i små strimler
4. Hæld olie på en pande og lad den blive godt varm
5. Tilsæt æggeblandingen og lad omeletten størkne (sørg for at løsne den lidt fra panden med en spatel)

omelet
6. Læg cherrytomat og peberfrugt på den ene halvdel

omelet med fyld7. Dernæst parmaskinke og brie i små stykker

omelet med parmaskinke og brie
8. Lad omeletten simre ved lav varme, indtil osten er smeltet lidt og tilsæt klatter af pesto

omelet med pesto
9. Vip den halvdel af omeletten hvor der ikke er fyld over den anden

omelet færdig10. Tag den forsigtigt af panden
11. Server den varm og pynt med lidt friske basilikumblade

Omeletten er en lækker let frokost, som med fordel også kan spises til aftensmad med et stykke ristet rugbrød under. Velbekomme!
basilikumomelet

4 kommentarer

  • Britt

    WOW hvor ser den lækker ud. Den må jeg simpelthen prøve.
    Jeg er blevet anbefalet at kigge på din blog og jeg må sige, at du laver nogle dejlige opskrifter og nu kan jeg ikke slippe din blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup1356035903593

      Hej Britt.
      Tusind tak for de søde ord, jeg er rigtig glad for at høre, at du kan lide hvad jeg ligger op. Hvis du har lyst til at ‘like’ min side på facebook, kan du gøre det ved at søge på http://www.healthup.bloggersdelight, der vil jeg løbende ligge nye indslag op.
      Vh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilia emborg

    Ser super lækkert ud 🙂
    Jeg tænkte, om det måske ville være muligt for dig fremover at angive næringsindhold og kalorieindhold pr. 100 g i dine opskrifter? Jeg har set en anden blog gøre det (en eller anden på looklab), så jeg ved det kan lade sig gøre, men mere om det måske er for besværligt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup1356035903593

      Hej Cecilia

      Jeg garanterer også for, at det smager lige så lækkert, som det ser ud 😀

      Jeg har via min skole adgang til at købe et program, som vi har brugt meget i undervisningen, således at jeg kan udregne næringsindhold på alle mine opskrifter. Desværre er programmet ret dyrt, så indtil videre har det kun været til overvejelse, men hvis flere viser interesse overfor det, vil jeg stærkt overveje det igen!
      En anden ting er også, at jeg er begyndt at fokusere mere på kvaliteten og det kulinariske, i de retter jeg laver. På den måde mener jeg ikke, at man skal ligge så meget vægt på, hvad en ret indeholder af kalorier, men mere tænke over mængderne af det man indtager. På den anden side kan jeg sagtens se, at det vil være en god rettesnor til netop ‘at holde øje’ med, hvad man skal passe lidt på med, og hvor man har mere frie tøjler.
      Jeg tager din kommentar op til overvejelse, og undersøger mine muligheder.

      VH. Christina 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ShapeUp app