Grønne koteletter - med grøn urterasp og citronkartofler

Couscous med rejer og basilikumsdressing

couscoussalatFor tiden prøver jeg at skære ned på mit indtag af glutenholdige produkter, selvom jeg er blevet testet negativ overfor gluten allergi. Jeg har dog en mistanke til, at jeg reagerer på nogle glutenholdige produkter, eftersom min laktoseafholdelse ikke har vist sig at hjælpe. Derfor lavede denne salat til aftensmad inden jeg tog på job – dejlig nemt at komme hjem til, når man er træt og sulten. Ingredienserne til salaten er egentlig bare hvad jeg havde hjemme, og grøntsagerne kan nemt skiftes ud. I stedet for basilikum kan andre krydderurter også bruges, så længe de er friske – det giver en meget bedre smag.

Du skal bruge (ca. 2 portioner):
125 g couscous
1 lille pose rejer
1 dl optøede ærter
1 fersken i tern
1 tomat i tern
20 g hakkede mandler

Basilikumsdressing:
Frisk hakket basilikum
1 spsk olivenolie
1 spsk hvidvinseddike
Lidt frisk citronsaft
Salt og peber

1. Kog couscousen som anvist på pakken og lad den køle af
2. Bland ærter, fersken, tomat og mandler med couscousen
3. Lav dressingen ved at blande overstående ingredienser sammen og vend den med den friske cosucoussalat. Smag den til med salt og peber

2 kommentarer

  • Sofie

    Tak for god inspiration på din blog! Jeg har haft ondt i maven i tre år, blevet testet for diverse allergier, været til diætist etc. men intet hjalp. Jeg prøvede så at skære al gluten fra min kost, og min mave har aldrig haft det bedre. Håber, du vil opleve det samme 🙂 Vil dog lige tilføje, at der er gluten i couscous – har du fundet et glutenfri udgave et sted, må du meget gerne skrive hvor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Sofie.
      Jeg er glad for, at jeg kan være med til at inspirere dig, og det er spændende at høre, hvad du har måttet gå igennem. Dvs. du fik taget en glutentest, som viste, at du godt kunne tåle gluten, men idet du prøvede at holde dig fra det, har din mave alligevel reageret positivt overfor det? Jeg burde være mere hård og kontant og skære alt gluten ud af min kost, hvis det kunne resultere i, at maven ville få det bedre.
      Beklager, det er min fejl, jeg har forvekslet det med qunioa, for ja couscous indeholder selvfølgelig også gluten. Kan se der findes mange alternative produkter til bl.a. couscous, men om næringsværdien er den samme tror jeg næppe.
      Kh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grønne koteletter - med grøn urterasp og citronkartofler