Vietnamesiske forårsruller med sød chillisauce

Ingefær- og citronlimonade

Når vejret er dejligt og solen skinner, er København klart allersmukkest! Lysten til at sidde hjemme i sin lejlighed, er der bestemt ikke, men man får i stedet lyst til at tage ud og opleve sin egen by, når den igen er livet op, efter et par regnfulde og triste dage. Derfor tog min søde veninde og jeg ud og nød det gode vejr, og nød en lækker gingerale på hjørnet af en af Elmegades hyggelige caféer på Sankthans Torv. Den fik mig endnu engang mindet om, hvor meget jeg elsker ingefær, og jeg fik lyst til selv at eksperimentere. Det resulterede i en koncentreret ingefær- og citronlimonade.
Den kan både blandes op med vand, for at få en læskende lemonade, med danskvand for at få en frisk ginger ale, eller på de dage hvor vejret er trist, og forkølelsen er på vej, er den virkelig lækker blandet op med kogende vand, så du får en varm og lindrende ingefær- og citronte.

IMG_5908
Alt du skal bruge er:
Ca. 130 g ingefær (ca. 4 store klumper ingefær)
3 citroner
250g sukker
5½ dl vand

1. Skræl ingefæren og riv den på et rivejern
2. Pres de 3 citroner
3. Bland ingefær, vand, citronsaft og sukker i en gryde og tænd for varmen
4. Blandingen skal ikke koge men stå på middel varme i ca. 20 min., indtil sukkeret er opløst
5. Hæld hele blandingen i en beholder, lad det trække og stil den på køl i minimum et par timer (jeg lod mit stå natten over)
6. Si dernæst lagen og hældes i en lufttæt beholder

Du har nu en lækker koncentreret ingefær- og citronlimonade 🙂

IMG_5898IMG_5903ingefær lemonadeLig i øvrigt mærke til, hvor meget der allerede er blevet drukket af ingefær- og citronlemonaden på sidst uploadede billede. Jeg er sikker på, at det ikke kun er mig, der er helt tosset med den 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vietnamesiske forårsruller med sød chillisauce