Havregrynsdadelkugler

Græskar-chilli suppe med ingefær og citrongræs

græskar-chili suppePå efterårets mørke og kolde aftener findes der ikke noget bedre end hjemmelavet suppe. Det er utrolig nemt at lave selv og for den sags skyld også overraskende billigt, hvilket er en stor fordel, nu hvor der snart skal bruges en del ekstra penge på julegaver.
Suppe er en rigtig god måde at få sine rester i køleskabet brugt på, og i det hele taget en god måde at få en masse lækre vintergrøntsager spist. Denne gang blev min variation af suppe med græskar, ingefær, chili og citrongræs. Den er virkelig frisk og lækker og smager fantastisk sammen med disse sprøde speltboller.

Du skal bruge (ca. 4 personer):
1 hokkaido græskar (ca. 1 kg)
1 stilk citrongræs
25 g skrællet frisk ingefær
Frisk chili (efter behov – smag på den!)
1 liter grønsagsbouillon
1 usprøjtet citron
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber

1. Halver græskarret og skrab kernerne ud
2. Skræl græskarret og skær frugtkødet i tern
3. Fjern de yderste blade på citrongræsset og snit det meget fint
4. Skær ingefær og chili i mindre stykker
5. Sauter græskar, citrongræs, chili og ingefær i en gryde med lidt olie i ca. 5 min. – det skal ikke brune
6. Tilsæt bouillon og lad suppen simre til alt er mørt – Det tager ca. 20 min.
7. Riv citronskallen fint og sæt den til side. Pres saften
8. Blend suppen jævn og smag til med citronskal og saft, salt og peber.

Server suppen med en lun speltbolle ved siden af. Jeg foretrækker at toppe min suppe med ristede græskarkerner og sauterede gulerødder i mindre tern, da jeg synes den sprøde topping passer perfekt til den bløde og lune suppe. Velbekomme!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Havregrynsdadelkugler