Mini kanelsnegle med et twist af jul

Overnight oats med hasselnøddemælk

overnightoatsI blogverdenen har overnight oats, også kaldet ‘køleskasbgrød’, været meget populær, og selvfølgelig skulle jeg også prøve mig ud i sådan en nem og lækker sag.
Det er nemlig noget så simpelt og er helt perfekt for dig, som har travle morgener og suser ud af døren, ofte måske helt uden at nå at spise noget inden. Det hører nu til sjældenhed at der sker for mig, men jeg elsker altid at prøve noget nyt, så derfor skulle det afprøves.
Det eneste du skal gøre, er at blande alle ingredienserne sammen aftenen for inden og komme dem i en lufttæt beholder. Beholderen sætter du i køleskabet indtil næste morgen, og dagen efter er det blevet til grød – so simple, so easy and so delicious!

Du skal bruge:
1 dl finvalsede havregryn (grovvalsede kan også benyttes hvis du ønsker en grovere konsistens samt speltflager, quinoa mm.)
1 dl (laktosefri) yoghurt (skyr, græskyoughurt eller andet)
1 dl hjemmelavet hasselnøddemælk (kan udskiftes med alm. mælk, soja mælk, mandelmælk osv.)
1 tsk kanel
½ tsk ren vanilje fra urtekram
1 knivspids salt

Topping: jeg brugte kokos, frysetørrede hindbær og morbær som topping, men frisk frugt chiafrø/hørfrø og nødder ville også være et kæmpe hit!

1. Bland alle ingredienserne godt sammen og stil den i køleskabet i en lufttæt beholder natten over
2. Tag grøden ud af køleskabet og tilføj mere yoghurt/mælk hvis du ønsker den mere flydende i konsistensen
3. Hæld grøden i din morgenmadskål og top den med netop det du allerbedst kan lide

Alt efter hvad du vælger at tilsætte til dine overnight oats, er grøden meget neutral i smagen. Det kan være en fordel for dem, der ikke er de store morgenmadselskere, og vil have et let måltid. Morgenmaden for mig er mit absolut favoritmåltid, og den bedste start på dagen, og derfor synes jeg personligt godt, at grøden kunne smage af lidt mere. Næste gang vil jeg prøve at mose en banan med i grøden og toppe den med kokos, pære og mandler. Den kan varieres på mange forskellige måder – brug det du har derhjemme, eller det du bedst kan lide.

2 kommentarer

  • Teuta

    Du har en virkelig skøn blog og jeg tjekker den dagligt. Mange tak for de virkelig gode opskrifter og glæder mig til at se hvad du ellers posterom/finder på. Keep up the work 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Tusind tak for de søde ord, de varmer utrolig meget. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har nogle læsere der gider at følge mig, og synes om det jeg ligger op. Du må endelig sige til, hvis du har nogle gode forslag til, noget du synes kunne være interessant at læse om.
      De kærligste hilsner Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mini kanelsnegle med et twist af jul