Vær' ikke kulhydratforskrækket!!

New York livet er begyndt

IMG_0302Vi ankom til New York onsdag amerikansk tid ved kl 15 og blev hentet i lufthavnen af Claras onkel, som vi skal bo hos de næste 2 måneder. Han er enormt gæstfri, og selvom pladsen er trang hvor han bor, er det intet problem for ham, at vi kan bo i hans lejlighed. Beliggenheden er helt perfekt – Upper West Manhatten, så det kunne ikke være meget bedre. At bo midt på Manhatten de næste 2 måneder er slet ikke til at forstå, jeg tror ikke helt det er gået op for mig endnu.

De første 3 ugers tid vil vi holde ferie herovre. Vi starter først rigtigt i praktikken d. 10. februar, så vi har god tid til at lære byen rigtig godt at kende.

IMG_0327

IMG_0329Vores første dag var enormt kold. -12 grader!!!! Selvom vi havde pakket os godt ind, var kulden bidende, men vi kunne heldigvis glæde os over, at det var en utrolig smuk dag med høj solskin. Dagen startede med brunch på ægte amerikansk maner på Ihop (International House Of Pancakes) i Harlem. Æg, frisk frugt, røsti og pandekager. Så er ferien startet!

IMG_0333IMG_0334IMG_0338Derefter blev vi kørt rundt i byen, hvilket gav et rigtig godt overblik over, hvordan byen er sat sammen. Vi så udsigten over Hudson River og kørte langs vandet på vestsiden af Manhatten af Henry Hudson Parkway. En utrolig smuk udsigt og masser af is på søen.

IMG_0341Dernæst kørte vi ned til Chelsea for at tage på markeded. Det var et indendørs marked helt perfekt for to madelskere som Clara og jeg.

IMG_0346IMG_0357IMG_0360Dernæst stoppede vi forbi onklens arbejde, som var en kaffebar på Upper West siden og nød at kaffen kunne varme os op igen. Til aften tog vi indtil Times Square for at lege ægte turister på Buber Gump.

Det har været utrolig rart at blive guidet rundt i byen af en der har boet her i 20 år, og kender de rigtige steder at tage hen.
Kulden her er virkelig svær at vende sig til, så vi håber meget på, at nogen snart vil sende noget mere varme herover!!! Trods kulden er det dog meget svært ikke at forelske sig i byen, og det er en skøn tanke, at vi stadig har så god tid herovre.

1 kommentar

  • ine

    Å, det ser fantastisk ut! Det er koldere der end det er her hjemme, her er det kun 8 minus 😉 yummi pancakes:)

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vær' ikke kulhydratforskrækket!!