Når løb er en livsstil

Jeg har endelig fået gang i mine løbesko herovre. Det har været svært både at have tid til at løbe, idet det har været så meget at skulle de første par dage. Jeg plejer som sagt ikke at bruge vejret som undskyldning for at blive hjemme fra en løbetur, men det helt ekstremt kolde vejr må være en undskyldning. I hvert fald fandt jeg ud af, hvor dårlig en idé det var at tage ud og løbe i -10 grader, da jeg den ene dag stod tidligere op, pakkede mig ind i to par løbebukser, 4 trøjer, 2 strømper, pandebånd, handsker og halstørklæde. Selvom jeg havde været meget opmærksom på at tage nok tøj på, var jeg alligevel tæt på at samle mig en omgang forkølelse op. I hvert fald føltes det både under og efter som om, at mine lunger var ved at dø, fordi kulden gjorde det svært at trække vejret ordentligt.

Men udover at føle mig lidt halvsløj efterfølgende, var det nu alligevel skønt at få rørt mig lidt igen. Vi har selvfølgelig gået en del rundt i byen, men det er absolut ikke det samme. Den følelse du kan opnå ved at løbe, er noget helt andet!
Normalt løber jeg hver 2. dag eller minimum 3 gange i løbet af en uge, og jeg vidste godt, at jeg nok ikke fik helt den samme tid til det herovre. Nu er jeg heldigvis kommet lidt i gang igen, og jeg kan virkelig mærke hvordan det påvirker mig psykisk på den positive måde. Løb er virkelig blevet en stor del af mig, og jeg kunne mærke hvordan mit humør steg både under og efter. Især løbeturen i søndags, gav mig det bedste kick længe! Der var for en gang skyld varmt (eller dvs. 10 grader), solskin og Central Park var propfyldt med glade mennesker i løbetøj, på deres racercykler eller med en kop kaffe i hånden. Jeg tror aldrig jeg har set så mange mennesker være ude og løbe!! Det føltes nærmest som om, at der var en kæmpe løb i gang. Marcus kunne også bekræfte os i, at løbeglade mennesker med glæde ville tage hele vejen hertil bare for at løbe en tur i Central Park på en solrig dag. Helt fantastisk oplevelse som må gentage snarest igen, når sneen igen har lagt sig!