The importance of keeping in touch

Healthcorps coordinator

Her i USA findes der de såkaldte Healhcorps, som lige nu holder til på 62 forskellige high schools i 13 stater. Healthcorps blev til I 2003, og deres vision er at lede den nye generation af unge mennesker mod den rigtige retning til en sund livsstil. Dettes gøres igennem de såkaldte HealthCorps Coordinators, som hører til rundt på det forskellige high schools. Hver skole har tilknyttet hver deres fuldtidsarbejdende HealthCorps Coordinator, som inspirerer både teenagerne selv og derigennem også deres familier, til at tage de rigtige valg. Dette skal på længere sigt være med til at forebygge fedme problemet I USA, der vokser sig større og større.
HealthCorps Coordinatorene har som sådan ikke nogen uddannelse indenfor sundhedssektoren, men er tidligere studerende med en college uddannelse som minimum. I stedet er de på sommerskole, hvor de bliver undervist i materialet der skal til, for at undervise de studerende. Den tilknyttede HealthCorp Coordinator søger om at blive tilknyttet en skole, som vedkommende binder sig til i minimum 2 år, for at være en slags mentor for de studerende.

HealthCorp Coordinatoren vil undervise børnene i følgende:
– SundhedDe studerende lærer, hvordan de i praksis kan vælge de sunde fødevarer fremfor de usunde samt udvikle en sund livsstil som på længere sigt kan vare ved.
– FitnessDe studerende lærer, hvordan de kan maksimere deres aktivitetsniveau ved at omlægge små ting i deres hverdag.
– Mental modstandskræft: De studerende lærer, hvordan de skal tage beslutninger, kommunikkere og sætte langvarige mål for dem selv.

201004-omag-charity-hc-300x205

HealthCorps i The Bronx
Jeg har været ude på en skole i The Bronx for at lave målinger på børnene i forhold til deres højde og vægt. Da projektet var knyttet til HealthCorps, fulgte jeg en tilknyttet koordinator. Man kunne hurtig fornemme hvor meget børnene så op til hende, og hver dag kom og fortalte hende hvilke forbedringer de havde lavet i ugens løb i relation til hendes undervisningstimer.

Jeg var så heldig at få lov til at komme med til en af hendes undervisningstimer med emnet ‘Morgenmad’. Timerne på skolen er enten kun 30 eller 60 minutter lange, så der er meget, der skal nå at formidles på kort tid. På denne tid fik hun børnene til at reflektere over deres morgenmadsvaner og lærte dem huskereglen FGP, hvilket stod for ‘Fruit’, ‘Grain’ og ‘Protein’. Derudover fik de læst en historie op, som indeholdt en masse nøgleord for, hvorfor morgenmad er vigtigt for dem. Nøgleordende såsom ‘Energi’, ‘Stabil vægt’, ‘Bedre humør’ osv., skulle børnene skrive ned, for derefter at reflektere over vigtigheden af morgenmåltidet.
Der blev også snakket om barriererne for ikke at spise morgenmad, hvorpå mange af de studerendes ‘undskyldninger’ var, at de de hverken ikke havde tid. Mange af de studerende spiser ikke morgenmad, selvom den skole jeg var ude at besøge endda tilbød gratis morgenmad hver eneste morgen. Målet med denne undervisningtime, var derfor at få dem til at skrive et kommet på et realistisk morgenmåltid, som de skulle skrive ned på deres papir og lave og spise før skolen næste morgen. Kravet var at måltidet skulle indeholde FGP (Fruit, grain og protein).

Jeg synes HealthCorps konceptet er rigtig fedt, fordi det er en god og naturlig måde at ramme de studerende på. Der er ikke nogen der kommer med en løftet pegefinger om, hvad de studerende skal gøre eller ej, men i stedet bliver de undervist i almen sundhedsviden, og de studerende kan til hver en tid komme forbi koordinatorens kontor til en snak eller endda få udleveret en sund snack, hvis de ikke har fået morgenmad eller frokost i løbet af dagen.

Hvad synes i om HealthCorps projektet? Er det noget vi kunne have gavn af i Danmark
Læs mere om HealthCorps og hvad de står for lige her.

handsPitt

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The importance of keeping in touch