Risnuddelsalat med oksekød

Løbeskoenes vigtige funktion

IMG_1572Her på det sidste, har jeg virkelig haft nogle dårlige løbeture, og det gik pludselig op for mig, hvor længe siden det var, at jeg havde fornyet mine løbesko… Vi snakker flere år!! Derfor vil jeg dele mine oplevelser og erfaringer med at købe løbesko, og fortælle jer hvilken fordel det har været for mig, at finde de helt rigtige, som giver mig den optimale støtte og det bedste løb.

Det er enormt vigtigt at have de rigtige løbesko, da det vil have stor effekt på oplevelsen af dit løb. Dine løbeskos formål er at beskytte fødderne og give dem den bedste støtte.
Der findes rigtig mange forskellige løbestile, og det kan derfor være en stor fordel af få professionel vejledning i at finde frem til hvilke sko der passer netop til dig. Mange faktorer spiller ind. Det kan være alt lige fra hvor ofte du løber, hvor mange kilometer du løber pr. gang, hvor hurtigt du løber (langdistance, sprint eller interval), hvilket underlag du løber på (asfalt, ujævnt eller hårdt underlag), din vægt, eventuelle skader og især også din løbestil. Jeg skal ikke gøre mig ekspert på området, men jeg ved af erfaring, at det kan ændre rigtig meget, hvis du får den rigtige støtte og support.

Forskellige løbestile
Der findes 3 forskellige løbestilarter; neutral, overpronation og supination. Den løbestil som oftest ses er overpronations løbestilen, som uden tvivl også er den jeg er kategoriseret under. Her falder føddernere meget ind mod indersiden, og derfor har man brug for en anti-pronationssko. Denne sko er sammensat af stift materiale på indersiden, så den støtter bedre og sørger for at foden ikke får lov til at pronere. Skoen har en kile under selve svangen, så foden bliver rettet en smule op. Hælkappen er derimod helt stiv, således at foden fastholdes.

IMG_1569Nye  løbesko var meget tiltrængt
Løbesko kan som tommelfingerregel holde til ca. 1000 km +/- 200 km. De bliver slidt alt efter typen af sko, din vægt, løbehastigheden, underlagets hårdhed og ikke mindst hvor hyppigt de bliver brugt.
At mine sko har været så nedslidt, har haft stor betydning for mine løbeture. Jeg fik langt fra den rigtige støtte, og da jeg i forvejen døjer med et dårligt knæ og andre småskader, har det bestemt ikke været optimalt. Derfor tog jeg hen til min fortrukne løbebutik, som ligger i Flensborg. Mine forældre bor lige ved grænsen, og derfor har vi alle, siden vi begyndte at løbe for 9 år siden (kan ikke forstår hvordan tiden kan flyve sådan af sted!!!!!), købt løbesko i den samme lille løbebutik. Servicen er helt i top, og de ved hvad de snakker om. Hvis nogle af jer skulle ligge vejen forbi, kan Zippel´s Läuferwelt helt klart anbefales, og desuden er priserne betydeligt billigere end i Danmark.
I butikken blev jeg præsenteret for nogle forskellige sko, som ville være optimale for mig i forhold til mine løbevaner og løbestil. Selvom du er glad for dine gamle løbesko, skal du ikke bare vælge den model, du plejer at løbe i, da modellen ændrer sig og bliver fornyet fra år til år. Det er vigtigt at få lavet en ny løbetest, hver gang du køber nye sko.

Det var enormt svært for mig ikke at fokusere på skoens udseende, da jeg hele tiden tænkte over, hvad der ville passe til mit løbetøj 😀 Jeg endte dog ud i at være ret tilfreds med modellen Saucony Guide 7. Jeg var både vild med skoens komfort og udseende. Skoen er beregnet til længere løb, hvilket stemmer godt overens med, at mine løb som oftest ligger i mellem 8 og 12 km. Den er rigtig god til at stabilisere mit løb og samtidig flexibel og let. Jeg valgte at købe mine sko 0,5 cm større end mine andre sko. Det kan være godt at have lidt ekstra plads i sine løbesko, men vigtigst af alt, må du mærke efter hvordan skoen sidder på dig, og hvordan du føler dig bedst tilpas. Mine gamle løbesko var købt endnu større, og jeg blev hurtigt enig med mig selv om, at 0,5 cm større var mere end rigeligt for mig.

IMG_1571

Start langsomt op med de nye løbesko
Egentlig ville det være mest optimalt, hvis jeg brugte mine gamle løbesko til at skifte med at løbe i henholdvis dem og de nye. Det ville forhindre mig i at få små irriterende overbelastningsskader, grundet den nye skos mulige ændring af belastning i mine ben. Nye sko skal nemlig ses som en ændring i træningen på samme må, som hvis man øger sin distance eller indfører intervaller. Idet mine gamle løbesko er så nedslidte, er de længe røget i skraldespanden, og jeg vil i stedet være mere opmærksom og lytte til min krops signaler om at holde pauser.

Hvordan det kan være en fordel at have to par løbesko
I løbebutikken blev jeg anbefalet, at investere i to par løbesko. Hvis du løber mange kilometer i løbet af en uge, kan det være en fordel at have to par løbesko. Ved at have flere par sko at skifte imellem, vil din belastning på dig og dine ben blive forskellig, da du af helt naturlige årsager, vil løbe forskelligt i de to par sko. Derudover er det også en fordel, hvis du nogle dage løber længere end andre, mens du andre dage løber kortere men hurtigere ture. Grundet mit su venlige budget, må det komme på næste ønskeseddel, da jeg helt klart ser fordelene i at have to par løbesko at veksle i mellem.

IMG_1570

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Risnuddelsalat med oksekød