Den store foodie andbefaling NYC

Kartoffelsalat med koriander og purløg

Hjemmelavet kartoffelsalat

Kartoffelsalater kan laves i alle afskygninger og varianter, og i denne valgte jeg at tilsætte én af mine yndlingskrydderier – koriander. Det sjove med koriander er, at enten så hader man det, eller også elsker man det! Jeg slutter mig til sidstnævnte. Hvis du ikke bryder dig om det, kan du sagtens helt undlade korianderne eller erstatte det med eksempelvis dild.

Denne variation er lavet på halv skyr og halv creme fraiche, for at ernæringsforbedre den en smule, da skyr har et lavt indhold af fedt, men et højt indhold af protein, som øger mæthedsfornemmelsen. Ønsker du den helt fedtfattige udgave, kan creme fraichen erstattes med skyr, og omvendt kan skyren erstattes af creme fraichen, hvis du ønsker din kartoffelsalat mere cremet.

Du skal bruge (4-6 personer):
1 kg nye kogte og afkølede kartofler
3 forårsløg
1 håndfuld frisk purløg
1 håndfuld friske koriander

Dressing:
1 dl skyr
1 dl creme fraiche
1 spsk. dijonsennep
1 tsk. honning eller sukker
1 spsk. friskpresset citronsaft
Salt og peber

1. Skær kartoflerne i mindre tern
2. Klip forårsløg, purløg og koriander fint (gem noget til pynt), og vend dem med kartoflerne
3. Lav dressingen af skyr, creme fraiche, dijon sennep og citronsaft. Smag den til med salt og peber og vend den forsigtigt med kartoflerne
3. Smag kartoffelsalaten til, top med purløg og koriander og server den som tilbehør til dit grillmad

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den store foodie andbefaling NYC