Citronpandekager med et twist af lemoncurd

Gulerodspandekager med kanel

Gulerodspandekager

Jeg burde næsten kalde bloggen ‘Christinas blog fyldt med pandekager på alverdens måder’, for her på det sidste er jeg gået helt pandekage-amok. Er det kun mig, der aldrig bliver træt af de klassiske bananpandekager?
Jeg kan tydeligvis ikke få nok, og jeg synes det er lidt sjovt at eksperimentere med at tilføre andre ingredienser i dem. Jeg har begivet mig ud i citronpandekager med et twist lemoncurd, som du kan finde opskriften på lige her. Disse gulerodspandekager  er inspireret af FITinspiration og indeholder, sjovt nok, groftrevet gulerod, da guleroder ligesom modne bananer indeholder en skøn sødme. Du kan blende havregrynene til mel, hvis du ønsker en mere ensartet pandekagedej, men jeg er vild med den grove udgave, hvor havregrynene ikke blendes. Til gengæld kan de godt være lidt svære at vende på panden.

Du skal bruge (1 person):
1 moden banan
1 dl havregryn
1 æg
1 dl groftrevet gulerod
1 tsk. kanel

Topping: skyr og friske blåbær

1. Mos bananen med en gaffel og rør den sammen med de resterende ingredienser
2. Varm en pande op med lidt neutral olie
3. Steg pandekagerne ved middel varme og server dem med en klat skyr og friske blåbær

Sunde gulerodspandekager

2 kommentarer

  • Line

    Ser vildt lækre ud – kan du komme på et alternativ til banan? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Line
      Beklager det sene svar. Jeg synes ikke jeg kan komme i tanke om et alternativ. Banan er lidt grundelementet i opskriften, og tilfører naturlig sødme til pandekagerne.
      Kh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Citronpandekager med et twist af lemoncurd