Hjemmelavet granola

Spinatsnegle med feta og pesto

Spinatsnegle med feta og pesto

I går aftes skulle jeg i Fælledparken til Zulu Sommerbio med min dejlige veninde. Vi besluttede os for at tage aftensmaden med os, og det skulle være nemt og let. Hun lavede en lækker kålsalat og jeg lavede de her spinatsnegle med feta og pesto. De er nemme at lave og passer også perfekt til madpakken, nu hvor sommerferien snart er slut.

Du skal bruge:
4 dl lunkent vand
25 g gær
1 spsk. olivenolie
1 tsk. sukker
1 spsk. salt
300 g grahamsmel
200 g hvedemel
1 håndfuld frisk timian
1 løg
3 spsk. grøn pesto
Ca. 1 dl frisk spinat
100 g fetaost
1 pisket æg til pensling
Sesamfrø og groft salt

1. Start med at røre gæren ud i lunkent vand
2. Kom dernæst olie, sukker og salt i. Tilsæt melet og ælt det godt
3. Skær løget i fine tern og tilsæt det til dejen sammen med den friske timian
3. Lad dejen koldhæve i køleskabet i minimum 6 timer
4. Tag dejen ud af køleskabet og vend den ud på et meldækket bord
5. Ælt dejen og rul den ud på bordet med en kagerulle
6. Skyl spinaten og skær den i mindre stykker. Smør pestoen på dejen, tilsæt spinatbladende og smulr’ fetaosten udover
7. Rul dejen sammen til en pølse og skær den ud i ønskede stykker. Kom sneglene på en bageplade med bagepapir og tryk dem flade
8. Smør sneglene med æg og drys med sesamfrø og lidt groft salt
9. Bag dem i en formvarmet ovn ved 210 grader i ca. 20 minutter indtil de er gyldenbrune

 

2 kommentarer

  • Ida

    Hvor ser de gode ude. Ideelle til madpakken når studiet snart starter igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Tak Ida, det er de virkelig også – og ja helt perfekt at have med på madpakken! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet granola