Sundere nutella lavet på kikærter

Vietnamesisk kyllingesalat

vitenamesisk-salat
Min kærlighed til asiatisk mad er meget stor! Denne her vietnamesisk inspirerede kyllingesalat er virkelig nem at lave, smagsfuld og ikke mindst super flot i farverne. Jeg spiser meget med øjnene, og derfor går jeg meget op i, at en ret indeholder forskellige farver – det gør mig glad.

Bliv ikke skræmt af den lange ingrediensliste, da mange af ingredienserne bør være basisvarer i dit køkken, for så er det ingen sag at gå i krig med asiatiske retter i køkkenet. Alfa og omega er nemlig, at du får alle 5 grundsmage til at indgå i retten; surt, sødt, salt og umami. Det sure fra limesaft og limeblade, som også kan erstattes med citronsaft og citrongræs, det søde fra sukker, det salte fra soja- og fiskesauce og umamien fra kyllingekødet. Det handler i bund og grund ‘bare’ om at smage retten til, og afstemme den med grundsmagene. Grøntsagerne kan skiftes ud med dine favoritter, eller det du netop har i din grøntsagskuffe i køleskabet.

 Du skal bruge (4 personer):
400 g kyllingefillet
1 rødløg
3 gulerødder
1 bundt broccoli
1 rød peber
Ca. 4 cm ingefær
1 mango
Saften fra 1 lime
1 tsk sukker
4 spsk fiskesaue
2 spsk sojasauce
5 limeblade (kan erstattes med citrongræs)
1 bundt friske koriander
1 bundt frisk mynte (gem lidt til pynt)
Salt og peber
Ristede og hakkede cashewnødder til topping

1. Halvér rødløget og snit det i tynde strimler sammen med gulerødder og rød peber
2. Skræl ingefær og mango. Hak ingefæren meget fint og skær mangoen i passende stykker
3. Skær kyllingefiletterne i mindre stykker. Varm en pande op med olie, kom kyllingen på og krydr med salt, peber og lidt sojasauce. Tag kødet af panden, når det er færdigstegt
4. Kom løg og grøntsager på panden og svits det. Grøntsagerne skal stadig have bid
5. Tilsæt ingefær, lime, sukker, fiskesauce, sojasauce og smag til med salt og peber
6. Hak mynte og koriander fint og ved det i retten sammen med mangoen

Server salaten lun og top den med hakkede cashewnødder og lidt mynteblade. Salaten kan både spises lun eller kold dagen efter til frokost.

 photo c1866185-8520-4b64-afcf-59fdc6ac604e_zps2c4549cd.jpg
 photo 1c8f8f0a-7cc0-43b7-ae47-490d3c8b73c8_zps6adb6d07.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sundere nutella lavet på kikærter