Lyserøde hindbærsnitter
Jeg er og bliver en kage elsker, det har og vil jeg altid være!
For ikke så længe siden, fik jeg en hindbærsnitte serveret til en lækker brunch på Nordisk Brødhus i Ranzausgade, hvilket jeg iøvrigt stærkt kan anbefale. Jeg havde helt glemt, hvor meget jeg elsker de små lækkerbiskener.
Lige nu befinder jeg mig som sagt hos min søde familie i Jylland, og da de er lige så store kageelskere som mig, valgte jeg at bage nogle, jeg kunne servere for dem. Jeg brugte en opskrift fra Mette Blomsterberg, hun er og bliver bare min favorit konditor nr. 1! Hindbærsnitterne blev en stor succes, de er meget nemme at lave, og man kan forme og pynte dem, lige som det passer en. I stedet for de traditionelle aflange hindbærsnitter, valgte jeg at lave mine runde og pynte dem med krymmel i lyserøde farver, der stod godt til hindbærfyldet og den hvide glasur.
Opskriften på hindbærsnitterne lyder som følgende:
Dej:
½ vaniljestang, polynesisk
70 g flormelis
150 g stuetempereret smør
250 g hvedemel
1 tsk bagepulver
½ dl vand
Fyld:
Ca. 200g god hindbærmarmelade
Glasur:
Ca. 200g flormelis
Lidt vand
Krymmel, frysetørrede bær eller hakkede nødder
Dejen til hindbærsnitterne:
1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab vaniljekornene ud med en kniv
2. Mas kornene sammen med lidt af flormelisen med kniven, så kornene skilles ad
3. Vaniljesukkeret, det resterende flormelis, smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen med lidt vand til en smidig og glat dej
4. Stil dejen i køleskabet i minimum ½ time
5. Dejen tages ug og rules i lidt ekstra mel, til den er ca. 3 mm tyk
6. Dernæst udstikkes cirkler af dejen i ca. 8 cm i diameter (jeg brugte en kop i passende størrelse). Hver hindbærsnitte skal bruge 2 dejcirkler
7. De udstukne stykker dej ligges på en bageplade med bagepapir og bages i ca. 10min. ved 190 grader til de er let gyldne
8. Kagecirklerne afkøles, og dernæst fordeles ca. 1½ tsk hindbærmarmelade på halvdelen af bundende. Den anden halvdel ligges forsigtigt ovenpå
Glasur og drys:
1. Rør glasuren sammen med flormelis og vand
2. Smør glasuren på toppen af hindbærsnitterne, og drys dem straks med den valgte pynt
Spis hindbærsnitterne i løbet af et par dage
Ingen kommentarer endnu