Mathilde mild kakaoskummetmælk

laktosefri-kakaomælk
Efter jeg blev konstateret laktoseintollerant, har jeg virkelig fået øjnene op for, hvor lille et marked der er for det her i Danmark. Selv i Tyskland og især Sverige, som jo er landende lige op til Danmark, fås langt flere produkter uden laktose end der gør herhjemme.
At leve uden laktose er bestemt ikke så slemt, som jeg frygtede i starten, og da slet ikke i forhold til den Fodmap diet, jeg forsøgte mig ud i. Den gav mig virkelig en følelse af, hvor svært det må være at leve efter en stram diet, hvad enten grunden til det er.

Indlægget her er ikke sponsoreret af nogen art, men er af egen interesse bragt på bane, da kakaomælk kan være svær at erstatte, hvis man lever uden mælkeprodukter. Jeg har forsøgt mig ud i en soja udgave, som faktisk var rigtig god, men stadig lidt anderledes end den klassiske Mathilde kakaomælk. MEN MEN MEN… nu har Arla endelig lanceret et nyt laktosefrit produkt, som overraskende nok er Mathilde kakaomælk, men dog i den milde udgave, som indeholder knap så meget sukker (men det skal man jo bestemt ikke klage over 😉 ) Tidligere fandtes udgaven kun i lav laktose, men de har nu lavet en udgave helt fri for laktose, hvilket også tydeligt er mærket på kartonen.
Jeg har endnu ikke fået den købt, da det først netop er gået op for mig, at den er kommet på markedet, men det skal helt klart ske snarest muligt, og helst i selskab med nogle nybagte boller på en kold efterårsdag.

Kokosolie

kokosolieDa jeg har forleden dag bagte en skøn banan brownie, var en af ingredienserne kokosolie. Olien er meget ny i mit køkken, og jeg var nysgerrig omkring dens gavnlige egenskaber, og om den i det hele taget er sund at bruge. Jeg researchede derfor en masse, og kom frem til følgende:

Kokosolien findes ikke i flydende form ved stuetemperatur, men burde i stedet hedde kokosfedt. Rapsolie findes fx i flydende form ved stuetemperatur, fordi den har et lavt indhold af mættet fedt. Jo mere mættet fedt et produkt indeholder, desto mere fast vil det være. Kokosolien har et meget højt indhold af mættet fedt, som vi jo egentlig bliver rådet til at holde os fra. Man bør derfor ikke indtage det i uanede mængder. Dog er det et bedre alternativ både til madlavning og i bagværk end smør og palmeolie, i forhold til hvordan det påvirker forholdet mellem HDL- og LDL-kolesterol.

kokosserDer findes dog mange gode grunde til at byde kokosolien velkommen i sit køkken. Her får du hele 5 af slagsen:

1. Til stegning og bagning ved høje temperaturer

Kokosolien er især anbefalelsesværdig til stegning og bagning ved høje temperaturer, da den ikke udvikler de skadelige transfedtsyrer. Idet kokosolien vil afgive smag til maden, bør du lige overveje, om smagen passer til det, du har tænkt dig at lave. Den fungerer godt i de fleste varme retter og specielt i asiatiske køkken eller i desserter, bagværk og smoothies.

2. Få masser af energi fra kokosolien
Kokosoliens store indhold af mellemkædede fedtsyrer, kan nemt optages i kroppen. Derfor kan olien give dig energi langt hurtigere end andre fedttyper kan.

3. Styrk dit immunforsvar og fordøjelsessystem
Kokosolien kan være gavnlig, for folk der lider af irriteret tyktarm og Crohn’s. Igen er det de mellemkædede fedtsyrer, der er gode mod fordøjelsessystemet. Et fordøjelsessystem der fungerer optimalt, er altafgørende for et godt immunforsvar.

4. Bekæmp bakterier
Omkring 50% af fedtsyrerne i kokos er laurinsyre. Denne syre er kendt for sine unikke egenskaber i kosten, relateret bl.a. til dets virus-, bakterie-, og svampedræbende funktion.

5. Lad kokosolien gøre dig smukkere
Ikke kun i køkkenet er olien gavnlig. Den kan også bruges som massageolie, creme på tør hud for at opnå en sundere, glattere og yngre hud. Derudover fungerer den også som en mild og effektiv makeup-fjerner og som olie i badeværelset.

kokosolie urtekramMen hvilken kokosolie skal man vælge og er der forskel på kvaliteten?
Kokosoliens kvalitet kan variere meget alt efter hvilken slags nødder, der bruges, og hvordan den udvindes, om olien yderligere er forarbejdet (fx. blegning, afduftning, raffinering og hærdning) samt mange andre faktorer. De spiller alle sammen ind på, hvor høj en kvalitet olien har, og hvor god den er rent smagsmæssigt.

Opbevar olien tørt og ikke i direkte sollys. Den kan dog også opbevares i et køleskab, men vil blive tykkere og mere grumset at se på. Holdbarheden er ca. 1 års tid og vil med tiden få en uønsket bismag, som afslører, at det er på tide at skifte den ud.

Hvad må konklusionen så være?
Derfor må konklusion, som med alt andet være, at alt bør spises med måde. Brug kokosolie til stegning og bagning ved høje temperaturer, men lad ikke kokosolien erstatte de andre sunde umættede olietyper som fx rapsolie og olivenolie. Brug den i stedet som alternativ i stedet for smør og palmeolie.

Rød tomatpesto med semi dried tomater

Jeg har været så heldig at modtage en masse forskellige varer fra Svansø. Derfor må jeg gøre opmærksom på, at dette indlæg er sponsoreret. Dog er det mine helt egne meninger, og denne opskrift er også en jeg selv har fundet på og smagt til, lige som jeg synes den skal være.

semi dried tomaterGrundingrediensen i denne opskrift er semi dried tomater fra Svansø. Semidried tomater er kun tørret i 4 timer i modsætning til almindelige soltørrede tomater, der har en tørretid på helt op til 48 timer. Dette medvirker til, at de er langt saftigere og indeholder flere at tomaternes naturlige smagsstoffer. De er lagt i en olielage med forskellige krydderier, hvorved smagen bliver intens og delikat. Olielagen gør dog også, at man ikke kan spise uhæmmet af  dem. Selvom det primært er det gode umættede fedt, har de et forholdsvist højt kalorieindhold. Men idet tomaterne er så intense i smagen, har man ikke brug for særlig mange, for at smagen er gennemtrængende i diverse retter.

Jeg valgte at lave en pesto, da man kan bruge pesto til alt; som dip, i sandwich, som topping på pizza, til at vende i kartofler eller pasta, til marinering af kød mm.
Jeg er meget glad for den originale grønne basilikumspesto, men denne gang skulle pestoen laves lidt anderledes. Jeg har førhen begivet mig ud i en rød pesto med soltørrede tomater, og hørt om en med bagte røde peberfrugter, men aldrig af semi dried tomater – men hvorfor ikke prøve noget nyt? Samlet set endte det ud i semi dried tomater, ristede pinjekerner, parmesan, salt, peber samt jalapenos for at give den en smule kant og skarphed. For de af jer der ikke er på Low Fodmap dieten, som jeg selv, ville jeg også tilføje lidt hvidløg.

Til en portion skal du bruge:
1 glas semi dried tomater fra Svansøe (102g drænet vægt)
3 spsk ristede pinjekerner
15 g friskrevet parmesanost
½ dl olivenolie
1 spsk jalapenos
Salt
Peber

1. Start med at dræn de semi dried tomater
2. Rist pinjekernerne på en tør pande indtil de bliver let brune
3. Kom alle ingredienserne i en blender og blend det hele grundigt
4. Smag pestoen til med salt og peber og tilsæt flere jalapenos, hvis du ønsker den skarpere i smagen

Jeg synes pestoen blev en stor succes, og de semi dried tomater fungerer rigtig godt sammen med både jalapenos og parmesanosten. Opbevar den på køl i en lufttæt beholder, så kan den holde en uges tid ca. (hvis ellers den holder så længe 😉 )

rød pesto

Naturlig kakao bar

Jeg er i himlen! Jeg har fundet min nye yndlings snack bar fra Castus, som er deres bud på en helt naturlig snack uden sukker og tilsætningsstoffer. De er tilmed også glutenfrie!
Barerne minder mig nærmest om de raw chokokugler, som jeg førhen har lavet. Men hvis det skal gå lidt hurtigt på farten, og man ikke har tid til at mixe noget sammen i køkkenet, så er de her helt perfekte for mig. Barerne er lavet af dadler, mandler, macadamianødder, kakao (uden sukker) og solsikkeolie.
Dermed ikke sagt at de kan sammenlignes med en snickers bar, men med deres høje indhold af tomme kalorier fra fedt og sukker, indeholder denne bar på 25 g til sammenligning kun 99kcal, hvilket ca. svarer til, at spise en banan. Et fint mellemmåltid, når lækkersulten melder sig. De inderholder dog en del fedt, 17g pr 100g, men det er alt sammen den gode umættede fedt fra olie og nødder, samt et højt kostfiberindhold på 10g pr 100g.

Udover smagsvarianten med kakao, som var den jeg testede, findes der også en med eksotisk smag og en med solbær. Jeg faldt oven en pakke med 4stk. i for 14,95,- i Liddl, ellers har jeg også ladet mig fortælle, at de kan købes i Netto og Rema1000.

naturlig

Arla Cultura® mælk med 50% ekstra protein

2013-06-13 19.53.07
Endnu et nyt produkt fra Arla er nu blevet lanceret. Denne gang er det en minimælk med 50 procent ekstra mælkeprotein sammenlignet med almindelig mælk.

Hvad er protein?
Protein er en fundamental bestanddel af alle vores levende celler, og varetager forskellige funktioner i vores krop. Det indgår som en strukturel del af opbygning og reparation af bl.a. knogler, muskler, bindevæv, dannelsen af blodlegemer, antistoffer og immunsystemet.
Der findes ca. 20. almindeligt forekommende aminosyrer i protein, hvoraf 10 af dem er essentielle, hvilket vil sige, at vi bliver nødt til at få dem tilført via vores kost. For at vores krop kan udnytte proteinerne gennem maden, må de først nedbrydes til aminosyrer, hvorefter de bliver opbygget til proteinstoffer, som er det menneskekroppen består af. I alt udgør protein 15-20 procent af menneskekroppens vægt.

Anbefalinger for protein
Protein bidrager med 1g protein rent energimæssigt, hvilket svarer til 17KJ. I alt anbefales det at protein udgør 15-20 procent af det daglige indtag. Dvs. at jeg med mine 54kg burde indtage ca. 40g protein pr. dag.

Fødevarer med højt proteinindhold:
– Grovbrød
– Korn og gryn
– Bønner (friske og tørrede)
– Linser
– Nødder
– Fisk (uden panering eller friturestegning)
– Magert kød max 10%
– Ost og magre mælkeprodukter som indeholder max 1,5g pr. 100g
– Bælgfrugter

 

2013-06-13 19.49.592013-06-13 19.51.23
Mælk og mejeriprodukter er naturligt rig på protein, og er med til at vedligeholde og øge muskelmassen. Efter træning er musklerne ekstra modtagelige og sultne efter næringsstof, da glukogendepoterne er blevet tømt, og har brug for at blive fyldt op igen. Efter træning er derfor det bedste tidspunkt at påfylde ekstra protein, kulhydrat og væske – helst minimum en time efter endt træning

Skyr og hytteost har på det seneste været særligt populære hos bevidste og aktive forbrugere. I stedet for at fylde sig med dyre proteindrikke, kan man nu i stedet skifte dem ud med mælken, som er et naturligt, let og billigere valgt. Desuden kan den jo også bruges i madlavningen.

Ikke kun træningsfreaks kan nyde glæde af denne nye mælk, men mange har brug for at få mere protein ind i vores daglige kost. Bl.a. småtspisende ældre, generelt undervægtige, vegetarer osv.

 

Næringsdeklarationen for den nye mælk ser ud som følgende:

2013-06-13 19.53.55I 1 glas, som svarer til 250ml, får du nu hele 13 g protein med kun 0,5 g fedt.
Jeg synes det er en rigtig god måde at tilføre ekstra protein i kosten på. Jeg må dog indrømme, at jeg er vandt til at drikke almindelig minimælk, og derfor lige skal vende mig, til den cremede smag den har. Indtil videre er det en stor succes i madlavning og i min havregryn om morgenen. Mælken blev udleveret som reklame til Alt for damerne løbet, jeg var til i mandags, så jeg kender desværre ikke prisen på mælken i butikkerne, men hvis nogle af jer har spottet den, er jeg meget interesseret i at vide, hvad den er.

Older posts