Pad thai med kylling og rejer

Gulerods røsti med krydrede kyllingefrikadeller

IMG_5755Denne aftensmad er for tiden blevet min absolut favorit. Den er nem, smagsfuld og Fodmap venlig. Selvom jeg bl.a. ikke længere må gøre brug af løg og hvidløg, som jeg normalt bruger i store mængder, er min mad stadig smagsfuld. Jeg har erstattet løgene med det grønne fra forårsløg og bruger i stedet både tørre og friske krydderurter. Tilmed har jeg tilsat soltørrede tomater til frikadellerne, for at give dem ekstra smag. Til at binde dem sammen har jeg brugt æg og havregryn, da mel jo ikke går an. Retten fungerer både som aftensmad og en nem frokost dagen efter, hvor jeg ellers til tider har svært ved at finde på, hvad jeg skal erstatte mit højtelskede rugbrød med.

Kyllingefrikadeller
400g hakket kyllingekød
2 æg
1 dl havregryn
Salt og peber
1 spsk tørret timian
2 spsk hakkede soltørrede tomater
1 bundt frisk persille

1. Vask og hak persillen fint
2. Bland persille, havregryn, æg og det hakkede kyllingekød til en jævn fars (lad gerne farsen trække lidt)
3. Opvarm en pande med olie og form farsen til små frikadeller i mundrette størrelser med to teskeer
4. Steg frikadellerne indtil de er gennemstegte og lig dem på en tallerken

Frikadellerne kan med fordel også laves i ovnen, der kan de passe sig selv.

Gulerods røsti med frisk persille og timian
Røsti passer til det meste slags kød. Du kan både bruge kartofler, rodfrugter eller de grøntsager – brug hvad du bedst kan lide eller det du har i køleskabet. Kartoffelrøsti i sig selv er super lækre, men rodfrugterne vil tilføje et sødligt twist.
Jeg havde gulerødder liggende i min grøntsagsskuffe, så denne gang blev det rene gulerods røsti med frisk persille, tørret timian, forårsløg, salt, peber og et enkelt æg.

1. Jeg brugte ca. 4 store gulerødder, skrællede og skyllede dem
2. Riv dem på et rivejern og pres saften ud af dem
3. De revne gulerødder blandes nu med 1 bundt friskhakket persille, fintsnittet forårsløg (kun det grønne), salt, peber, tørret timian og et enkelt æg
4. En pande varmes godt op med lidt olie og røstiene steges på panden indtil de er gyldne

Jeg serverede gulerods røstiene sammen med kyllingefrikadellerne samt en tomat-mozarellasalt med frisk basilikum. Velbekomme 🙂

4 kommentarer

  • Hej. 🙂 Jeg læste lige dit indlæg inde på Tines blog. Hold op hvor var det bare godt skrevet! Jeg kunne virkelig genkende mig selv i dine ord, og er helt enig med dig i at sundhed aldrig bør tage overhånd.

    Jeg er også vild med mad ligesom dig, og de her gulerodsrøsti lyder sindssygt lækre. Vil prøve det af en af dagene.

    Men super godt indlæg, og virkelig fed blog du har. Du har hermed fået en ny folllower. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Johanne.
      Tak for dine dejlige ord! De varmer rigtig meget 🙂
      Jeg er rigtig glad for at høre, at du kan genkende dig selv i det indlæg jeg har skrevet hos Tine. Jeg føler det er et meget personligt indlæg, men mente også selv, at det var noget mange kunne ligge genkende til.
      Du skal være mere end velkommen til at følge min blog, det er dejligt med nye følgere, som i den grad motivere mig!
      Kh. christina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej 🙂 Hvor mange røsti bliver der til af 4 gulerødder ? 🙂
    Knus Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • healthup

      Hej Sofie.
      Det blev til ca. 8 røstier 🙂
      Kh. Christina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pad thai med kylling og rejer