Ægte norsk knækbrød
Opskriften på disse knækbrød kommer fra min søde norske veninde, og hvis der er nogen der har forstand på knækbrød, må det siges at være nordmænd og svenskere 😉
Du skal bruge:
2 dl rugmel eller fuldkornsmel
2 dl havregryn
1 dl solsikkekerne
½ dl hørfrø
½ dl sesamfrø
½ tsk salt
3½ dl vand
1. Alle de tørre ingredienser røres sammen, og vand tilsættes, og massen blandes sammen
2. Dernæst fordeles massen på en bageplade med bagepapir. Et godt tip er at ligge endnu et lag bagepapir ovenpå dejen og rulle den ud ved hjælp af en kagerulle, det er lettere, og man slipper for, at kagerullen bliver klistret ind i dej
3. Massen skæres ud i passende stykker inden dejen bages. Brug evt. en pizzaskærer
4. Dejen bages i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
5. Knækbrødene afkøles, og stykkerne er dernæst nemme at knække fra hinanden
Der kommer en plade ud af portionen, dvs. 16 stykker.
Det er helt sikkert at jeg skal prøve at bage de knækbrød. Super lækker opskrift.