Chili con carne

chiliconcarneKender i det, når man går rundt og har lyst til en helt bestemt i lang tid? Sådan havde jeg det med chili con carne, og nu fik jeg den endelig lavet! UUUUHMM.. Hvor er denne ret bare lækker her i vinterkulden. Chili con carne en sikker vinder, fordi den varmer hele kroppen igennem med sin tilsatte chili.

Chili con carnen er fyldt med en masse gode og mættende proteiner – både fra vegetariansk og animalsk protein – fra henholdvis det magre oksekød samt de røde bønner. De røde bønner indeholder også en del kulhydrat og har et højt kostfiberindhold. Bønnerne indeholder ‘langsomme kulhydrater’, som dit blodsukker trives rigtig god med. Det vil altså sige, at dit blodsukker ikke stiger i en fart, men i stedet langsomt og stabilt, hvilket bevirker at mætheden varer ved i længere tid.

Chili con carnen tager faktisk ikke særlig lang tid at lave. Det er en nem ret, som kan varrieres på mange forskellige måder alt efter hvad du har i køleskabet. Hvis du har nogle grøntsager liggende, kan du med fordele også tilsætte dem til retten. Det kunne f.eks. være rød peber, gulerødder eller bladselleri. Det er altid en god idé at snige nogle grøntsager ind i sammenkogte retter som disse – vi har alle godt af de vitaminer og mineraler som de indeholder. Især børn har måske svært ved at få nok af disse fordi mange i en tidlig alder er rigtig kræsne, og her er det en god måde at skjule grøntsagerne for dem.

Du kan selv justere indholdet af chili i din egen chili con carne. Hvis du bruger en frisk chili, er det vigtigt at være opmærksom på at smage på den inden det kommes i maden. Der er stor forskel på smagen af chili – endda også selvom chilien er fra samme pakke!! Smag på chilien oppe ved roden, og kom den mængde i du ønsker.
Denne chili con carne indeholder også lidt kanel, og derudover er den rundet af med lidt mørk chokolade for at give den ekstra dybde. Retten kan sagtens laves uden, hvis ikke man bryder sig om det, men jeg synes retten fuldendes med disse to ingredienser.

Du skal bruge:
Olivenolie til stegning
1 finthakket løg
1 presset fed hvidløg
1 tsk. spidskommen
1 tsk. kanel (evt. en kanelstang som tages op af retten igen)
1 tsk. tørret chili eller finthakket chili efter smag
450 g hakket oksekød 3-7 %
3 spsk. hakkede soltørrede tomater
1 dåse hakkede tomater
Friske koriander
2 stk. mørk chokolade minimum 70 %
1 dåse røde kidney bønner
Friskkværnet salt og peber

Tilbehør forslag:
Top den med: cremefraiche, skyr, græskyoughurt (evt. drænet laktosefri yoghurt eller laktosefri cremefraiche), friske koriander eller guarcamole
Server dertil: ris, nachos, groft brød, naan brød, tortillas

1. Start med at varm en gryde op og kom olivenolie på
2. Spidskommen, kanel, hvidløg og chili tilsættes. Rør rundt i et par minutter og skru dernæst ned for varmen
3. Tilsæt det hakkede kød og lad det brune
4. Når kødet er brunet tilsættes hakkede tomater og soltørrede tomater
5. Hak en håndfuld friske koriander fint og tilsæt det i gryden
6. Kom chokoladen i og lig låg på gryden og lad det simre i en halv times tid eller længere. Retten får dybde og bliver mere smagfuld jo længere retten får lov til at simre
7. Tilsæt de røde kidney bønner og varm dem godt igennem
8. Smag chili con carnen til med friskværnet salt og peber

Jeg serverede min chili con carne toppet med drænet laktosefri yoghurt idet jeg synes den laktosefrie cremfraiche på 18 % er for fed til min smag. Derudover blev den toppet med friske koriander og groft brød.

chili con carneIMG_6659

Det kan være en god idé at lave en stor portion chili con carne, som efterfølgende kan fryses ned og tages op på dage, hvor du har travlt.
Som overstående forslag til tilbehør viser, er der utallige måder, du kan spise din chili con carne på. Jeg fik 3 portioner ud af denne mængde, og jeg har allerede i tankerne, hvad der skal ske med mine næste to portioner – for hvis der er noget jeg hader, så er det at spise det samme flere dage i træk. Den første portion skal være med tortilla pandekager, som jeg varmer op på en pande og serverer med guarcamole.  Den sidste portion skal serveres sammen med nachos, drysset med ost og gratineret i ovnen. Opskrifterne vil blive lagt op på bloggen om ikke så længe.

Den hyggeligste måned på hele året – DECEMBER

Så er december måned endelig skudt i gang. En måned med masser af hygge, sociale arrangementer og ikke mindst lækker julemad, kager, konfekt og gløgg. December måned er uden tvivl den hyggeligste måned på hele året, og jeg har tænkt mig at nyde den fuldt ud. Men behøver ordene hygge og nydelse nødvendigvis optræde i samme sætning som ordet mad? Det danske ord hygge er for manges vedkommende forbundet med, at der skal noget spiseligt på bordet – men behøves vi fylde os med kalorier hele tiden? Der findes mange andre hyggelige ting, man kan give sig til i løbet af december måned end uhæmmet at proppe fristende julelækkerier i munden.

Hverdagens måltider
Start alle dagene i december med at spise et sundt og mættende morgenmåltid – det ligger en god bund, og kan evt. holde dig væk fra nogle af dagens fristelser. Spis din frokost som du ville gøre på normalvis – smør en sund og nærende madpakke eller tag rester med fra gårsdagens aftensmad. Også mellemmåltider er vigtige at have med sig på farten, så dit blodsukker ikke daler, og duften af kanelsnegle eller andre lækkerier fra dit lokale bageri eller kantinen i skolen ikke frister dig.
December måneds dage er korte, mørke og travle. Retterne vi laver i vinterhalvåret er ofte tunge sammenkogte retter. Hvorfor ikke nyde nogle lettere måltider i hverdagen – nogle sunde og hurtigere retter, hvor årstidens grøntsager såsom kål og rodfrugter bliver taget i brug? Lav nogle lækre salater ved at snitte kålen fint og bland årstidens friske og saftfyldte appelsiner i, nu hvor de er alderbedst eller bland kernerne fra de mellemøstlige granatæbler i, med deres friske og og let bitre smag. Gem anden, frikadellerne og flæskestegen til julefrokosterne og juleaften og server i stedet et lækkert stykke fisk til salaterne. Tøm grøntsagskuffen ved at lave en nem suppe – du mindsker derved madspillet, og får samtidig en masse vitaminer og mineraler fra de grøntsager, som suppen indeholder.

December måneds gode alternativer 
Pebernødder, klejner, brunkager, honninghjerter…. December måned bugner med julekager med et meget højt indhold af umættede fedtsyrer og sukker. For mig er der intet der er forbudt, for alt det jeg forbyder mig selv, vil jeg automatisk få endnu mere lyst til – jeg kender mig selv alt for godt på det punkt! I stedet har jeg tænkt mig at tænke over, at julens lækkerier ikke kun behøves at være af den usunde slags. Jeg er fuldstændig addicted til appelsiner og mandariner, som er absolut bedst netop nu. De er super saftige og propfyldt med c-vitaminer – faktisk hele 61 mg pr. 100 g (ca. 1 appelsin) svarende til 81 procent af den anbefalede daglige indtagelse. C-vitaminer er med til at opretholde vores immunforsvar og hjælper med at holde forkølelsen væk.
Mandler, hasselnødder, valnødder og andre slags nødder er også en rigtig lækker julesnack. Rist evt. mandlerne i ovnen og vend dem med kanel eller honning. Udover nødder er dadler og figner også en lækker snack. Selvom man bør huske på, at nødder og tørret frugt har et højt kalorie- og fedtindhold, så indeholder de en masse gode essentielle fedtsyrer, proteiner, fibre, vitaminer og mineraler.

appelsinerjulnødderHvordan ser min december måned ud?
Min december måned kommer uden tvivl til at bestå af en masse hygge med veninderne og familien, julebag og julefrokoster. Det jeg vil huske på, er at holde fast i mit normale træningsmønster, hvor jeg får løbet en del i ugens løb, samtidig med at jeg kombinerer det med et par hold i fitness. Selvom december måned er en travl tid, er det netop her, man ikke bør skære ned for træningen – til gengæld burde man i stedet skrue op for træningen, for at kompensere for al den ekstra mad og drikkelse, man indtager i løbet af måneden. Det er også vigtigt at huske på, at en smule ekstra bevægelse også gør en forskel. Træn evt. 10 minutter mere end du plejer eller løb en ekstra kilometer, nu hvor du alligevel har løbeskoene på.
Jeg har tænkt mig at gå nogle lange ture med familien mellem jul og nytår eller hive dem med ud på løbeture i skoven, som er langt mere fantastisk, end de ruter jeg har mig herhjemme i København – på den måde bliver det en social aktivitet, og samtidig bliver tiden brugt sammen med familien, som jo er noget af det bedste ved juletiden.
Jeg har ikke tænkt mig, at holde mig fra alle julens hjemmebagte kager og det traditionelle julemad, men jeg har tænkt mig ikke at spise uhæmmet deraf, men i stedet mærke bedre efter hvornår jeg er mæt, evt. drikke et stort glas vand inden måltiderne.
I december måned er en skål med nødder, appelsiner og mandariner obligatorisk. Lad det friste dig, og lad i stedet chokolade og julekager blive i skabet, og tag det i stedet frem, når lysten er der. Hvis du hele tiden bliver mindet om de lækre sager, får det dig uden tvivl til at spise mere af de usunde sager.

…. en dejlig december og jul til min søde læsere! 🙂

Varm æblejuice med ingefær, citron og kanel

varm æblejuiceHer i vinterkulden, findes der ikke noget bedre end varme drikke til at lune sig på. Kakao, chai latte og hvad man eller kan købe, indeholder en helt masse sukker, og man bør derfor ikke drikke løs af dem. Denne her varme æblejuice med ingefær og citron er tilgengæld propfyldt med antioxidanter og naturligt frugtsukker fra æblerne. Den er med til at forebygge og bekæmpe de forkølelser, man ofte render rundt med i vinterhalvåret.
Hvis ikke du har en juicemaskine derhjemme, kan du med fordel købe en god æblejuice i supermakederne uden tilsat sukker og rive ingefær og citron fint.


Du skal bruge:
Et par æbler
Et stykke ingefær (efter ønske)
Økologisk citron (efter ønske)
1 tsk kanel

1. Kom æbler, ingefær og citron i juicepresser og pres det til juice. Smag eventuelt juicen til i forhold til hvor meget ingefær og citron du ønsker
2. Held den friskpressede juice i en kop og varm den op i en microovnen
3. Tilsæt kanel og rør rundt

IMG_6611IMG_6609IMG_6605