Brunch at Five Leaves

Denne hyggelige lille café er placeret i det hippe område Williamsburg, helt præcist i Greenpoint på Bedford Avenue. Find deres hjemmeside lige her.

IMG_7300IMG_6627IMG_7302Deres råvarer er i sæson, af god kvalitet og lokalt hvis muligt. Derudover er deres æg og kød også økologisk. Menukortet bugner med lækkerier, og jeg havde virkelig svært ved at vælge, hvad min brunch skulle bestå af denne morgen. Dette er dog en meget god grund til, at jeg bliver nødt til at komme tilbage igen, for det er helt klart et af de bedste steder so far. Priserne er enormt rimelige, og selvom jeg allerede har været her i over en måned, kommer det nogle gange stadig bag på mig, hvor billigt det er at spise ude, sammenlignet med priserne derhjemme i København.

Fra menukortet vil jeg især anbefale at vælge en stor bunke ricotta pandekager med såkaldt honeycomb smør, bananer, blåbær, jordbær og serveret med 100 % ren ahornsirup, hjemmelavet granola med yoghurt og masser af frisk frugt og bær, den såkaldte ‘Maroccan scramble’ med merguez pølse, scrample æg, krydrede kikærter, avocado og friske koriander på surdejsbrød, ‘Big breakkie’ med æg, hash browns, groft toastbrød, stegte svampe eller avocado eller ‘Mushroom toast’ med rødvinssvampe sauce, sauterede kål og pocheret æg på et stykke 7-korns brød. Dertil hører selvfølgelig en lækker kop kaffe og en friskpresset appelsinjuice.

IMG_7298‘Maroccan scramble’

IMG_7297Yoghurt med hjemmelavet granola og frisk frugt og bær

IMG_7299‘Mushroom toast’

 

Status quo i New York

 photo IMG_0956_zpsefd8b1cb.jpg

Tiden flyver af sted herovre, og jeg bliver ved med at sige til mig selv, at jeg skal nyde tiden så meget som muligt! Især de dage vi havde i weekenden, var helt fantastiske og fyldt med solskin, hvilket jo efterhånden har hørt til sjældenheder herovre. Her på det sidste har vi arbejdet alle hverdagene bl.a. på projektet Food 360, fået løbet en masse i Central Park, gået en lang tur langs vandet ved Riverside på vestsiden af Manhatten, spist på mange nye lækre restauranter – og egentlig også allerede stamsteder, udforsket nattelivet og ikke mindst været til koncert med Justin Timberlake i Madison Square garden, hvilket har været den største oplevelse indtil videre. Et 2 1/2 times show og noget af en perfomance. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage, i stedet for at drømme mig tilbage via de mange videoer jeg optog på min iphone 😀

Som jeg har nævnt mange gange allerede, er byen svær ikke at nyde at være i, selvom det igen er blevet minusgrader. Der er så mange ting man kan give sig til hele tiden, så mange steder man kan tage ud og shoppe, spise, se koncerter, shows osv. Hvis det stod til mig, kom jeg ikke hjem lige foreløbig, men den sidste måned er desværre snart sat til tælling. Jeg må nyde det så længe det varer. Den næste måned bliver fyldt med travlhed på arbejdet, hvor vi skal arbejde mere på Teen Battle Chef projektet, ved at fortsætte med forske bag projektet via gruppe interview, spørgskemaer og målinger af de deltagendes vægt og højde. Vi får tildelt hver vores skole, hvilket bliver rart, da vi bedre kan følge børnene, i den tid vi nu er herovre. Udover arbejder har vi en forlænget weekend i Chicago i sigte, endnu mere shopping, restaurantbesøg, brunching og at udforske byen endnu mere end vi allerede har gjort. JEG ER VILD MED LIVET HEROVRE!

Food 360, Farm-to-Fork – job training

Idet børnene i NYC havde ferie i sidste uge, er vi blevet sat på nogle opgaver for et andet projekt, som Family Cook Productions også kører. Projektet kaldes Farm-to-Fork og er et 4 ugers intensivt job træningsprogram, som lærer de deltagende, de basis færdigheder de bør have for at begå sig i et køkken. Deres kulinariske færdigheder vil blive forbedret – de vil lære at lave mad fra bunden, med de råvarer de har med at gøre, og derudover vil de også lære om økologi, bæredygtighed, lokale- og sæson råvarer.
De deltagende har tidligere deltaget i Teen Battle Chef, og er unge, der har haft det svært på den ene eller den anden måde, og har brug for et skub i den rigtig retning. Fordi de har deltaget i TBC, har de en nogenlunde forståelse af, hvordan de laver mad og begår sig i et køkken. I forhold til TBC sætter dette program større fokus på, at forstå hvordan hele fødevareindustrien fungerer, og får dem til at forstå og reflektere over, hvordan fødevarer kommer fra ‘jord til bord’.

farm-to-table

Projektet er med til at hjælpe med at identificere de deltagendes interesser, og får dem til at arbejde henimod deres mål, som i sidste ende kan være med til at hjælpe dem på vej mod at finde et job.

Målene for de deltagende i dette træningsprogram er:

– At eksperimentere med ‘hands-on’ træning i et fødevare system; alt lige fra hvordan fødevarerne bliver til, hvor de kommer fra, hvordan de komposeres, hvordan de tilberedes, og til sidst hvordan de sælges i et supermarked eller på et marked.
– At lære om forskellige karriere muligheder indenfor fødevareindustrien, og få dem forstå hvordan en interesse for mad kan lede til succes
– At identificere et karriereområde i forhold til interesse
– At gennemgå og øve det de har lært ved at lave workshops for andre, som fx madlavning og sundhed
– At lære dem om deres eget personlige forhold til mad, ved at forbedre deres velvære igennem madlavning med lækre og sunde råvarer
– At sikre dem en permanent jobformidling, som på længere sigt skal være en begyndelse på en kariere og en plan for deres fremtid

Jeg synes det her projekt er helt fantastisk, fordi det hiver fat i de unge, der er på vej ud i noget forkert. I stedet giver projektet dem en masse viden, selvtillid og forståelse, som kan hjælpe dem til at få en karriere og noget at stå op til hver dag. Læs mere om projektet på organisationens hjemmeside lige her.

Funny spots from my point of view

IMG_0738

De såkaldte ‘Dog-Walkers’, på dansk kaldet hundelufterere.
Jeg ville næsten ikke tro mine egne ører, da Marcus fortalte os, at nogle menneskers profession rent faktisk er at gå med hunde. Lønnen kan være helt op til 400 dollars i ugen pr. hund, men til gengæld skal de også stå til rådighed hver eneste dag.
Jeg synes simpelthen det er for sjovt at se en mand komme gående med 5 hunde i snor og dertilhørende 5 walkie talkier rundt om halsen. Det var bestemt et billede værd!

IMG_0739

Som jeg førhen har beskrevet, løber mange newyorkere i Central Park hver eneste dag. Om søndagen er antallet af løbere helt ekstremt, men også i sne og frostvejr, er det ikke noget der kan holde dem hjemme. Jeg spottede en løber forleden dag, og billedet fortæller helt klart, at der ikke findes dårligt vejr, men kun dårligt påklædning – det synes jeg helt klart var et billede værd. Mit næste billede til jer, må blive de vanvittigt skøre newyorkere, der løber i shorts og t-shirt i frostgrader.. Den er jeg ikke helt med på, men pakker mig i stedet ind i vanter, pandebånd og lag-på-lag løbetøj.

IMG_0766

En snemand i et snedækket Central Park, som et par børn formodentlig har bygget med dertilhørende ‘pengebrønd’. Der lå allerede en masse mønter og sedler i ‘brønden’. Det kan godt være at jeg ser frem til de varmere tider, og hader vinter og kulde, men vinteren har nu også sin charme på visse punkter.

IMG_0689New York City som man kender den bedst; travl, hektisk, masser af biler, taxaer og mennesker med hver deres historie og baggrund for at være en del af denne hektiske verden. Enten hader man New York eller også elsker man denne til pulserende by med masser af liv. Personligt synes jeg den er svær ikke at forelske sig i på stedet.

IMG_0691

Min største svaghed i denne by er SHOES – tons of them!!! Hvordan kan man lade være med at købe sig fattig i sko. Især sneakers bliver en stor del af min hjembragte bagage, kan jeg allerede sige nu.

IMG_0723Et billede siger mere end tusind ord. Billedet taler for sig selv, og var helt klart et billede værd!

Kalorier er små dyr der spiser mit tøj om natten

Her i USA bliver alt nærmest gjort op i kalorier. Der er nemlig et krav til fastfood kæderne om, at de skal deklarere deres menuer med, hvor mange kalorier de indeholder. PERSONLIGT IRRITERER DET MIG GRÆNSELØST, fordi jeg konstant bliver konfronteret med antallet af kalorier i den ret, kop kaffe, kage, eller hvad jeg nu end vælger at købe med mig på farten.
Her i NYC spiser vi meget ude, nærmest hver dag, men hjemme i Danmark sker det ikke nær så ofte. Når jeg går ud derhjemme, bestiller jeg altid lige præcis hvad jeg har lyst til, uden at tænke over, hvor sundt eller usundt det nu er. Det giver mig virkelig dårligt samvittighed at jeg hele tiden bliver mindet om kalorieindholdet, og jeg kan mærke, at jeg bevidst vælger det fra, hvor kalorietallene er høje. Faktisk vil jeg helst ikke vide noget om, hvor mange kalorier jeg indtager, når jeg spiser et stykke kage, men i stedet nyde at jeg har givet mig selv ‘lov’ til det.

Men hvad skal alle de kalorietal gøre godt for, når man derudfra ikke kan se fordelingen af makro- og mikronæringsstoffer? Man får hverken noget at vide om hvor mange fibre en sandwich kunne indeholde, om indholdet af fedt er af den sunde slags eller usunde slags, hvor højt sukkerindholdet måtte være, hvor mange vitaminer en salat indeholder osv…

calories

400 millioner voksne mennesker verden over lider ifølge WHO af alvorlig overvægt. I USA er det hver 3. amerikaner, der har problemer med overvægt. Problemet er altså meget stort, og derfor forsøger man i USA at gribe ind, ved at oplyse kalorieantallet hos fastfood kæder.
Ud fra undersøgelser kan vi se, at de lavtuddannede ofte er de mest overvægtige mennekser. Jeg ved det hurtigt kan blive meget generaliserende, men det er nu engang hvad undersøgelser viser. Netop de lavtuddannede i USA, spiser ofte fastfood fordi de hverken ikke har råd, tid eller lyst til at lave mad, og derfor menes det at være et godt sted at gribe ind. Oplysningerne om kalorieindholdet handler om, at få en vis form for kontrol over det vi indtager i løbet af en dag, så vi bevidst kan vælge de sunde alternativer. MEN for at kunne forholde sig til antallet af kalorier, må man i forvejen have en viden om, hvor mange man har brug for i løbet af en dag. Det hjælper altså ikke dem, der ikke allerede har forståelsen, hvilket jeg vil mene, at mange storforbrugere af fastfood kæderne ikke har.
Måske gør det en forskel for en lille gruppe af overvægtige amerikanere, men i det store hele, tror jeg bestemt ikke det kommer til at mindske antallet af svært overvægtige amerikanere betydeligt.

Jeg er enormt glad for at få lov til at arbejde på et projekt, som Teen Battle Chef, der virkelig går ind og giver børnene viden omkring madvaner og hygiejne samt styrker deres færdigheder i et køkken. Med sådan nogle projekter tror jeg virkelig, at man kan komme mere længere med!

Hvordan er jeres forhold til kalorier? Er det noget i er opmærksomme på og tæller?
Hvad tænker i om oplysninger af kalorier på fastfood kædernes menuer? Burde vi også have det derhjemme på alle vores fastfood steder – ville det være en rar kontrol for jer, eller ville det drive jer til vanvid?

Older posts