Vetnamesisk kyllingesalat i flotte farver

vitenamesisk-salat
Min kærlighed til asiatisk mad er meget stor! Denne her vietnamesisk inspirerede kyllingesalat er virkelig nem at lave, smagsfuld og ikke mindst super flot i farverne. Jeg spiser meget med øjnene, og derfor går jeg meget op i, at en ret indeholder forskellige farver – det gør mig glad.

Bliv ikke skræmt af den lange ingrediensliste, da mange af ingredienserne bør være basisvarer i dit køkken, for så er det ingen sag at gå i krig med asiatiske retter i køkkenet. Alfa og omega er nemlig, at du får alle 5 grundsmage til at indgå i retten; surt, sødt, salt og umami. Det sure fra limesaft og limeblade, som også kan erstattes med citronsaft og citrongræs, det søde fra sukker, det salte fra soja- og fiskesauce og umamien fra kyllingekødet. Det handler i bund og grund ‘bare’ om at smage retten til, og afstemme den med grundsmagene. Grøntsagerne kan skiftes ud med dine favoritter, eller det du netop har i din grøntsagskuffe i køleskabet.

Du skal bruge (4 personer):
400 g kyllingefillet
1 rødløg
3 gulerødder
1 bundt broccoli
1 rød peber
Ca. 4 cm ingefær
1 mango
Saften fra 1 lime
1 tsk sukker
4 spsk fiskesaue
2 spsk sojasauce
5 limeblade (kan erstattes med citrongræs)
1 bundt friske koriander
1 bundt frisk mynte (gem lidt til pynt)
Salt og peber
Ristede og hakkede cashewnødder til topping

1. Halvér rødløget og snit det i tynde strimler sammen med gulerødder og rød peber
2. Skræl ingefær og mango. Hak ingefæren meget fint og skær mangoen i passende stykker
3. Skær kyllingefiletterne i mindre stykker. Varm en pande op med olie, kom kyllingen på og krydr med salt, peber og lidt sojasauce. Tag kødet af panden, når det er færdigstegt
4. Kom løg og grøntsager på panden og svits det. Grøntsagerne skal stadig have bid
5. Tilsæt ingefær, lime, sukker, fiskesauce, sojasauce og smag til med salt og peber
6. Hak mynte og koriander fint og ved det i retten sammen med mangoen

Server salaten lun og top den med hakkede cashewnødder og lidt mynteblade. Salaten kan både spises lun eller kold dagen efter til frokost.

 photo c1866185-8520-4b64-afcf-59fdc6ac604e_zps2c4549cd.jpg
 photo 1c8f8f0a-7cc0-43b7-ae47-490d3c8b73c8_zps6adb6d07.jpg

Pizza med bund af sødekartofler

 photo 18ce01ee-4990-4bc2-8643-2d3ce04b8e93_zps979b3001.jpg

Jeg er fuldstændig addicted til sødekartofler for tiden. Jeg spiser dem på alle tænkelige måder – pommes frittes, kartoffelmos, hummus og nu som pizza. Det lyder måske lidt sjovt at bruge søde kartofler som pizzabund, men denne her pizza er for lækker! Den er enormt velsmagende, men du må ikke forvente en sprød bund, som den originale pizza som oftest er. Pizzaen er inspireret af bloggerene Twin-food.
Pizzaen er Low Fodmap venlig, da den indeholder speltmel, og hvis du skifter speltmelet ud med sesammel (kan købes her) eller mandelmel (kan købes her), kan den også blive glutenfri.

 photo 50e06681-18a9-4db1-b48b-9b4abc30330e_zps497885d5.jpg
 photo ce260a72-65fd-4d81-97fd-4bfe58ab329c_zps29e832a6.jpg

Du skal bruge (2 pizzaer):

PIZZABUNDEN:
500 g sødekartofler
3 æg
1 1/2 dl speltmel (kan købes her) (kan erstattes med sesammel, mandelmel, hvedemel e.l.)

1. Skræl kartoflerne og kog dem møre i ca. 15 minutter
2. Blend kartoflerne til en ensartet masse og kom æg og mel i og rør det hele godt sammen
3. Del dejen i to og kom dem ud på en bageplade med bagepapir
4. Bag pizzabundene i ovnen i 30 min ved 220 grader varmeluft indtil de er gyldenbrune
5. Tag bundene ud af ovnen og kom fyldet på

FYLDET:
1/2 dåse tomatkoncentrat
Lidt friskhakket oregano
1 spsk ketchup
Salt
Frisk mozzarella
1 tomat
4 skiver italiensk skinke
Lidt friskhakket timian
Eventuelt lidt basilikum

1. Rør tomatkoncentraten sammen med oregano, ketchup og smag den til med salt. Smør den ud på begge pizzabunde
2. Skær mozzarella og tomat i skiver og kom det på pizzabundene sammen med den italienske skinke og lidt timian
3. Kom pizzaerne i ovnen igen i ydeligere 5-10 min indtil osten er smeltet og skinken er sprød
4. Tag pizzaerne ud af ovnen, lad dem trække lidt, server dem og top eventuelt med frisk basilikum

 photo df394349-2662-4a57-b7c8-44337f63274d_zps708b025f.jpg photo dd3ce4ca-6b68-4d71-9abf-7b5669ddc7a6_zps286df820.jpg

Sundere nutella lavet på kikærter

Der findes kun én god grund til, at jeg ikke har et glas Nutella stående i køkkenskabet – Jeg ville spise Nutella hver eneste dag!

Jeg elsker virkelig Nutella, men desværre er det ikke det sundeste. Selvom Nutella indeholder nødder, så er nøddecremen fyldt med sukker og mættet fedt. Derfor har jeg lavet mig en sund udgave af Nutellaen. Naturligvis kan den ikke sammenlignes med den ‘rigtige’ slags, men det er et godt alternativ, som kan spises med god samvittighed.
Den hjemmelavede kikærte-Nutella indeholder stadig en del kalorier, men samtidig også mættende proteiner fra kikærterne og de tommer kalorier fra sukkeret er i stedet skiftet ud med naturligt sukker fra dadlerne, som indeholder en masse gode vitaminer, mineraler, sundt fedt og masser af fibre. Den er meget simpelt at lave og kan i hvert fald holde sig i køleskabet en uges tid – længere har min ikke fået lov til at række, før den var spist.

Du skal bruge:
1 dåse (400g) udblødte kikærter
100 g dadler uden sten (findes her)
1 spsk. god raw kakao (findes her)
1 tsk. ren vaniljepulver (findes her)
2 spsk. neutral olie
Lidt vand
1 knivspids salt

Ikke alle produkterne findes i supermarkederne, og er derfor at finde online via overstående links. 

1. Blend det hele sammen med en blender til massen opnår en cremet konsistens
2. Tilsæt om nødvendigt mere væske/olie og smag den til med salt og eventuelt ekstra kakao alt efter hvor intens du ønsker din Nutella
3. Opbevar nutellaen på køl og kom den på hjemmebagt brød el.

 photo 2871c6aa-3b97-4810-abe6-4c3a00d7dadb_zpsf37d5160.jpg

Sprød pizza med tun, søde kartofler og frisk basilikum

 photo 33201929-0419-480f-9ce4-2a02c9140337_zpsb78fb7a6.jpg
Hjemmelavet pizza har altid været en fredagstradition hos min familie. Min mor timede det ofte således, at hun havde pizzaen klar, så min lillesøster og jeg stadig kunne nå at se Disney Show med en slikskål foran os, vi selv havde blandet. Min mors pizza var altid den bedste i mine øjne, trods dejen mindede mere om en franskbrødsdej end den klassiske sprøde bund man nu ellers forbinder med en ‘rigtig’ pizza. Men det var ligemeget. Den var hjemmelavet, og smagte altså bare bedst!

Vores nye tradition er blevet, at vi ofte laver hjemmelavet pizza på grillen, når jeg er på besøg i det jyske. Nu er franskbrødsdejen til gengæld skiftet ud med den sprødeste bund. Bunden bliver sprød, fordi vi sørger for at rulle dejen meget tynd og forvarmer pizzastenen den skal bages på. Derudover betyder det også meget, at du ikke fylder alt for meget fyld på pizzaen, hvis du ønsker en sprød bund.

Jeg er vild med tun på pizza (okay jeg er bare generelt vild med tun), og sammen med søde kartofler, forårsløg, rødløg, frisk mozzarellaost, frisk basilikum og den lækreste hjemmelavede tomat pizzatoping bliver det ikke bedre. Pizzadejen er lavet på durummel og hvedemel. Ofte tilsætter jeg også lidt groft mel til mine pizzaer, men hvis det skal være den helt ‘rigtige’ italienske pizza i mine øjne, så bliver bunden mest perfekt, når grovmelet erstattes med durummel.

Pizzadej (2 pizzaer – ca. 2 personer):
20 g gær
3 dl lunkent vand
2 spsk olie
1 tsk salt
150 g durummel
350 g hvedemel

1. Rør gæren godt ud i det lunkne vand
2. Tilsæt olie, salt og herefter durummel. Lad blandingen strække i ca. 5 min.
3. Tilsæt nu hvedemelet. Dejen må ikke være for klistret, så tilsæt ekstra om nødvendigt
4. Lad dejen hæve et tildækket og lunt sted i minimum 45 min.

Imens dejen hæver laves pizzatoppingen

Tomat pizzatoping:
1/2 dåse flåede tomater
1/2 dåse tomatkoncentrat
1 håndfuld friskhakket timian
1 håndfuld friskhakket oregano
1 spsk eddike
1 spsk sukker
1 tsk salt

1. Kom alle ingredienserne sammen i en skål
2. Blend dem til en ensartet masse med en stavblender
3. Smag den til med salt og sukker

Fyld:
2 søde kartofler (kogte)
2 forårsløg 
1 lille rødløg
2 dåser tun i vand
2 friske mozzaraler
Topping: frisk basilikum

1. Skær de kogte søde kartofler i tynde skiver
2. Snit forårsløg og rødløg fint og dræn tunen for vand
3. Skær mozarallaen i tynde skiver
4. Kom pizzadejen på et meldækket bord og ælt den så den bliver smidig. Del den i to og rul pizzadejen så tynd som muligt med en kagerulle
5. Kom den udrullede dej på en bageplade med bagepapir, smør pizzaen med halvdelen af pizzatoppingen og  kom halvdelen af fyldet på. Lav den næste pizza klar på samme måde
6. Tænd op i gasgrillen ved 225 grader. Sørg for at varme pizzastenen først, det gør bunden sprød. Kom den ene pizza på bagestenen og bag den ca. 10 min til den er gyldenbrun. Gentag processen med den anden pizza
7. Server pizzaen lun og top den med frisk basilikum

Du kan med fordel bage pizzaerne i ovnen ved samme grader – men hold øje med dem og tag dem ud når bundene er tilpas sprød.

 photo eebabf26-cc8f-499b-81a3-1d42b7be83f2_zpse61f8929.jpg
 photo 6b2bb4a2-557d-42bf-86f9-33913d86a676_zps99cd2901.jpg

Pølsehorn med frisk timian og hjemmelavet ketchup

 photo 2b862117-6284-41fb-9204-1e53506aa55e_zpsb4c3ada3.jpg
Pølsehorn er og blive bare et hit, og det har det altid været i min verden – især på madpakken! Min søndag stod i familien tegn, og de nyder godt af at smage på mine lækkerier, når jeg går i selvsving i køkkenet. Disse her er fyld med smag fra den friskhakkede timian og indeni er de smurt med den lækreste hjemmelavede ketchup, som gør dem ekstra smagsfulde og mindre tørre at spise.

Hjemmelavet ketchup:
2 store tomater
1 lille æble
1 spsk paprika
1 spsk tomatkoncentrat
2 spsk sukker
2 spsk æbleeddike
Salt og peber
1 tsk jævnet majsstivelse (opløst i koldt vand)

1. Start med at skære tomater og æble i tern
2. Sautér dem i en gryde sammen med paprika, tomatkoncetrat, sukker og eddike
3. Kog blandingen indtil æblerne er møre og blend det til ensartet masse med en stavblender
4. Kom ketchuppen i en sigte og sig væden fra
5. Jævn ketchuppen med maizena

 photo 6d5f67d0-fda6-44f3-8794-9f0b00df029d_zpsad0a0d1e.jpg

Dej til pølsehorn (16 stk):
50 g gær
1 dl mælk
1 dl skyr
1 håndfuld friskhakket timian
1 æg
300 g hvedemel
100 g grahamsmel
1 tsk salt
1 spsk honning
1 spsk olie
8 lange pøler der deles i 2
1 æg til pensling

1. Lun mælken i en gryde til det er fingervamt
2. Kom mælken i en skål og rør gæren godt ud i mælken
3. Tilsæt skyr, timian, olie, honning, æg og salt. Rør det hele sammen
4. Tilsæt melet og ælt dejen. Den må ikke være for tør men heller ikke for klistret, så tilsæt evt. ekstra mel hvis der mangler
5. Lad dejen hæve i minimum en time tildækket et lunt sted
6. Efter hævningen rulles dejen ud på et meldækket bord med en kagerulle. Skær dejen ud i 16 trekanter, smøre dem med ketchup og læg en halv pølse på den brede ende og rul dejen rundt om den.
7. Lig pølsehornene på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve i 30 min. tildækket et lunt sted
8. Pisk et æg sammen, pensel pølsehornene og bag dem i ovnen ved 225 grader i ca. 10 min. til de er gyldne.

Den overskydende ketchup kan serveres sammen med pølserhornene, til dem der ønsker ekstra. Den kan også gemmes i et skoldet glas. Hver opmærksom på at holdbarheden er begrænset. Velbekomme!

 photo 6ab3972c-dd95-4a74-ab66-7347f02fd0a8_zpsbe90b6c4.jpg
 photo e938e502-a17e-44bb-b5c3-17832f4476e9_zpsc3d639be.jpg
 photo 943ebc5f-afb4-48cf-b22e-8b3168dde3a6_zpscfea8a73.jpg

Older posts